Advokatforbehold og ejendomshandel

advokatforbehold og ejendomshandelDu bør altid sørge for at få et advokatforbehold i forbindelse med din bolighandel, hvis du ikke er helt sikker på, hvad det er, du skriver under på i købsaftalen.

Hvad er et advokatforbehold?

Et advokatforbehold er en simpel tidsbegrænset indskydelse i din købsaftale, der giver dig retten til gratis at at fortryde boligaftalen, efter at du har skrevet under på den. Det vil altså sige, at når du har et advokatforbehold med i din købsaftale, kan du efter at have skrevet under på selve aftalen stadig lade dig rådgive af din boligadvokat og have muligheden for at fortryde.
Et advokatforbehold er ikke noget, der automatisk er med i købsaftalen, så det er derfor vigtigt, at du personligt sørger for, at det indgår i din købsaftale.
Normalt er advokatforbeholdet tidsbegrænset til en periode på cirka tre til fem hverdage, men din boligadvokat har retten til at forlænge denne tidsbegrænsning, hvis i føler behovet for det.
Advokatforbeholder behøver ikke at være noget kompliceret, men kan udformes simpelt og uden nogen hjælp fra tredjeparter. Alt du behøver at skrive er, at købers underskrift på den pågældende købsaftale er betinget af, at købers advokat godkender købsaftalen. Herefter bør du tilføje dato og tidspunkt for, hvornår selve godkendelsen fra din advokat bør finde sted, hvilket så bliver jeres tidsfrist for endeligt at acceptere købsaftalen, medmindre din boligadvokat beder om en forlængelse.

Hvorfor skal du skrive et advokatforbehold?

Kort sagt behøver du et advokatforbehold i tilfælde af, at du skulle fortryde din underskrift på købsaftalen. Dette kan for eksempel skyldes, at der findes dele af købsaftalen, som du ikke er helt sikker på, hvad indeholder og derfor vil gennemgå det med din advokat, før du endeligt godkender handlen.
Når du har lavet et advokatforbehold i din købsaftale, kan du altså altid fortryde handlen selv efter, at du har underskrevet den, såfremt dette gøres inden godkendelsens tidsfrist. Dette er helt gratis, så længe du har advokatforbeholdet med i købsaftalen.
Hvis der ikke findes et advokatforbehold i købsaftalen, og du skulle gå hen at fortryde, at du har underskrevet aftalen, skal du som minimum betale 1 procent af købesummen til sælgeren.
For at være på den sikre side når du foretager en købsaftale, er det derfor altid en god idé at have en snak med din boligadvokat. Hvis du ikke har en boligadvokat, kan du finde en billigt på forskellige online sites, der kan hjælpe dig med alt i forbindelse med bolighandel.