Derfor skal du sæbebehandle dit trægulv om sommeren

Et lyst trægulv med sæbe-/ludbehandling er virkelig smukt og passer godt ind i den lyse, skandinaviske indretningsstil. Det kræver dog en god portion vedligeholdelse at have smukke trægulve, men det er bestemt ikke umuligt at holde dem pæne.

Hvis du har givet dit trægulv en ludbehandling, kan du holde det lyst, da lud modvirker træets gulning. Herefter skal det dog sæbe- eller oliebehandles. Hvis du vælger sæbebehandling, kan du få en speciel sæbe med hvide pigmenter, som bevarer det ludbehandlede, hvide look.

Vedligeholdelse i hverdagen
Når det kommer til den daglige rengøring og vedligeholdelse af gulvet, er det super vigtigt at holde gulvet rent. Det indebærer at feje gulvet eller støvsuge med et blødt støvsugerhoved. Derudover skal det have jævnlig vask med den rette sæbebehandling. Dermed holdes gulvet ”mættet”, og træet modstår dermed ridser og trykmærker. Når gulvet bliver vasket med den rette sæbebehandling, ”rejser” træet sig nemlig igen. Derfor er sæbebehandlede gulve faktisk nogle af de nemmeste at holde pæne, selvom folk ofte tror, at det er besværligt.

Med tiden vil dit trægulv ændre farve, da det er et naturmateriale. Hvis gulvet er i direkte sollys, fremskyndes ældningsprocessen. For at beskytte gulvet yderligere i hverdagen bør du bruge filtdutter under stole, borde, og andet der står på gulvet. Sæt heller aldrig potteplanter direkte på et trægulv.

Årlig vedligeholdelse

Ønsker man at bevare det hvidskurede look på sit trægulv, kan det være en god idé at give gulvet en ekstra sæbebehandling et par gange om året. Sæbebehandlingen skal påføres, og det skal gerne ske i årenes retning. Altså den vej som træet er vokset. Det er vigtigt, både ved vaske og andet vedligeholdelse, at man ikke lader overskydende vand ligge på gulvet. Det kan dog stadigvæk tage noget tid at sæbebehandle gulvet, og derfor er det en god idé at foretage en sæbebehandling om sommeren, hvor der efterfølgende kan luftes ud. Få en professionel til at gøre det for at opnå det smukkeste resultat. Eg’s Gulvafhøvling tilbyder alle former for gulvservice nær Odense på Fyn.