Optimer dit soveværelse

Soveværelset er et af de absolut vigtigste rum i en bolig. Hvis du ikke sover ordentligt om natten, bliver det nemlig rigtig svært at fungere i en hverdag, der ofte kan være et langt, sejt ræs fra den ene forpligtelse til den anden. For at kunne klare en presset dagligdag er det helt essentielt, at dit hoved og din krop får ordentlig tid til at hvile ud, og det bliver sandsynligvis meget lettere, hvis du har et lækkert soveværelse til at slappe af i. Det behøver heldigvis ikke være besværligt at optimere dit soveværelse, for med et par enkelte forbedringer kan det ende som en ægte oase, der giver plads til både afslapning og store drømme.

 

Sengen – soveværelsets hjerte

Det siger sig selv, at det kan være svært at falde i søvn, hvis man må ligge og vende sig på en hård og ukomfortabel seng. Det er bedre at købe en ordentlig en af slagsen, for eksempel en elevationsseng. Denne type seng har den fordel, at du kan indstille den til forskellige positioner, så du kan falde i søvn i den stilling, du synes er rarest. Du kan tage et kig på en elevationssenge test og finde ud af, hvilken model, der sandsynligvis vil passe bedst til dig.

 

Flere tips til soveværelset

Her følger en liste over andre ting, der er vigtige at have styr på i et godt soveværelse.

  • Mørklægningsgardiner. Det er rigtig svært at falde i søvn, hvis man hele tiden bliver forstyrret af sollys og diverse forstyrrelser udefra, så mørklægningsgardiner er helt essentielle for den gode nattesøvn.
  • Hvis dit soveværelse roder og flyder med forskellige ting og sager, så kan det ofte hjælpe med et lille natbord til at holde styr på det hele. Rod kan være en ubehagelig stressfaktor, så det er en fordel, hvis dit soveværelse er bare nogenlunde struktureret.
  • Vækkeur. Du kan sagtens bruge din telefon til at sætte alarmer på, men i mange tilfælde er det bedre med et analogt vækkeur. Det blå lys fra skærmene forstyrrer nemlig din søvn og for at undgå at blive fristet af mobilen, er det en fordel, at telefoner så vidt muligt holdes ude af soveværelset.
  • Rent sengetøj. Det er bare meget rarere at falde i søvn en dejlig blød dyne end i et gammelt, plettet lagen. Husk derfor at vaske dit sengetøj jævnligt, så det altid er lige til at putte sig i.

 

Læs mere om soveværelset her