Seks tips til at lyddæmpe din bolig

Er du træt af teenagerens støjende fest hver eneste weekend, eller har din mand fået en idé om at starte et band med sine nærmeste venner? Så kunne du helt sikkert godt bruge nogle tricks til, hvordan du lyddæmper din bolig.

  1. Lyddæmpende plader, som er fremstillet af skum, er en ideel løsning til lydisolering af rum, og så bidrager det også til varmeisoleringen af rummet. Ønsker du lyddæmpende plader til din væg?
  2. Hvis du er typen, der samler på de store klassikere som Austen og Dickens og efterhånden har fået skrabet en større bogsamling sammen, så kan de også fungere som en fin lydisolering. Det eneste, du skal anskaffe dig, er en bogreol, der går fra gulv til loft og så fylde den ud med bøger. Undgå gerne nips og andre ting der skaber huller, for så ellers vil lyden trænge bedre igennem.
  3. En fin billedvæg med de mennesker du holder allermest af kan, om ikke dæmpe lyden, så i hvert fald forbedre akustikken i rummet.
  4. Gulvtæpper er en anden måde at lægge en dæmper på lyden. Væg-til-væg tæpper fungerer bedst, og de kan desuden være med til at give indretningen i din bolig et friskt pust.
  5. En mere omdiskuteret løsning er lydisolerende maling, som helst skal sprøjtes på væggen. Det kan fås hos flere forskellige producenter, men der findes dog ingen videnskabelig dokumentation for dens virkning, så anvend den kun som et supplement til andre lydisolerende elementer i dit hjem.
  6. De fleste døre i de danske hjem er tynde som pap og er derfor ikke til meget hjælp i den samlede lydisolering. Hvis dørene i din bolig alligevel trænger til en udskiftning, kan du overveje at investere i nogle massive af slagsen, som kan gøre en stor forskel for hvor meget af støjen, der trænger igennem til rummet ved siden af.