gardin

Giv dit hjem en makeover

Der er mange steder i hjemmet, man kan gå i gang, hvis man trænger til fornyet energi i boligen. Hjemmet er det sted, vi opholder os de fleste vågne timer, når vi ikke er på arbejde, så det er vigtigt at have det godt her. For at have det godt i sit hjem, kræver det måske, man svinger penslen eller hænger nye gardiner op, men når det er gjort, vil det give dig stor tilfredshed, og du vil føle dig godt tilpas i de nye rammer.

gardin

Sving penslen

Én måde at give hjemmet en overhaling kan være med maling. Om du så vælger at male væggene i en dristig ny farve eller give gamle møbler nyt liv med maling, så er der stor gevinst ved at gøre dette. Det giver en dramatisk effekt, og det kan være spændende at få helt nye farver ind i hjemmet. Tidligere skulle alt være hvidt og nedtonet, men den nye tendens i danskernes hjem er mere modig med hensyn til farvevalg, og vi er ikke længere så bange for de mørke toner. Slå dig løs!

Nyt liv til boligen med tekstiler

En anden måde hvorpå, du kan friske hjemmet op, er ved at bruge tekstiler. Det kan være sofapuderne trænger til nyt betræk, eller at tæppet under sofagruppen skal udskiftes. Derudover er der stor vinding ved at udskifte gardinerne. Ofte bliver gardiner nedprioriteret i indretningen, men de kan have stor virkning på dit hjem og på dit velvære. Kommer der for meget lys ind i soveværelset, så sover du måske ikke så godt, og kommer der for lidt lys ind i køkkenet kan det være kedeligt at gå og lave mad. En tommelfingerregel for dette er, at jo mere produktiv du skal være i et rum, des mere lys, og omvendt skal der være mindre lys, jo mere afslapning og hvile, der skal være rummet. Overvejer du at få nye gardiner, så tjek Gardinbussen-prisgaranti.dk. De giver et gratis tilbud og hjælper med opmåling og montering af gardiner.

Hæng nye billeder op

Når væggen er malet og tekstilerne skiftet ud, kan der opstå et behov for nye billeder, der passer til indretningen. Hvis du er glad for de billeder, du har og gerne vil beholde dem, kan du også blot vælge at udskifte rammerne. Det er let at gå til, og det kan gøre billederne mere iøjnefaldende. Hvis du er lidt kreativt anlagt, kan du også købe et lærred og male et simpelt motiv selv. Mulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser.