3 grunde til at købe hus på landet
Vi lever i en tid, hvor flere mennesker søger ind mod de større byer landet over. Denne tendens skyldes nok primært den tilgængelighed, der opstår som følge af at mennesker fra forskellige kulturer, med forskellige indkomster og forskellige holdninger, alle er samlet på et sted. Man træder ud ad døren, og bliver straks ramt af den krydrede duft fra en indisk restaurant. Går man yderligere ned ad gaden vil man passere restauranter med mad fra hele verden, kebabshops, sushi og thai mad, alt dette ofte tilgængeligt 24 timer i døgnet. Men der er nogle aspekter, hvor den tiltrækkende storby ikke kan leve op til den landelige idyl, man finder når man køber hus i de mindre byer. Især er der fordele, hvis man er en klassisk kernefamilie, med børn.
Der er massere plads til leg og at være barn
Intet sted er bedre til børn, end landet er. Der er højt til loftet, lokale skove med et utal af små hemmelige snørklede stier, som kun venter på at blive udforsket, samt masser af plads til leg. For dette er nemlig det måske det største plus, som følger med en ejendom på landet, nemlig haven. En have med plads til træhytter, fodboldspil og dåseskjul finder man nemlig sjældent i den travle og larmende storby.
Lokale institutioner og et mere børnevenligt miljø
Mindre lokale skoler, som ofte kan tilbyde et tæt samarbejde mellem lærere og forældre. Den primære årsag til dette er, at skolerne på landet ikke skal rumme samme mængde børn. Modsat mange af de kolossale skoler i de større byer, med 30 børn i hver klasse, kan de mindre lokale skoler tilbyde mindre klasser med fokus på den enkelte elev.
Herudover kan man også sende sine børn i skolen, på cyklen, uden bekymringer. Idet trafikken på landet ikke er ligeså stressende og uoverskueligt som i storbyen. Husk dog altid at investere i en cykelhjelm, det er dumt at køre uden. Er man lige flyttet til landet og er i tvivl om hvilken cykel som er bedst til barnet, kan man se på testen her.
Man får ofte mere hus for pengene
En anden fordel ved at handle på landet er at ejendomspriserne generelt er lavere end i storbyerne. På landet får man derfor mere hus for mindre penge, modsat i byerne hvor man ofte ikke får særlig meget ud af sine penge, set fra et boligmæssigt perspektiv.