Fremtidens hus om 100 år: De vildeste forandringer vi vil se
Der er noget fascinerende ved fremtiden. Der er sjældent nogen der rammer rigtigt, men alligevel kan vi ikke stoppe med at prøve. Mennesker har altid været fascineret af uvisheden og den mystik, der er ved fremtiden, som er den ultimative usikkerhed i vores liv. En ny rapport fra Samsung har vakt opsigt i boligverden, da de er kommet med deres bedste forsøg på at forudsige, hvordan fremtidens hjem vil se ud om 100 år.
Vi kigger i denne artikel nærmere på rapporten fra Samsung og de vildeste forandringer, som vi vil se i hjemmet om 100 år.
Du planter selv maden derhjemme
For 100 år siden var mange familier selvforsynende, men vi kan være på vej til at være selvforsynende igen. Vi har i løbet af de seneste få år set kæmpe forbedre i produktionen af mad.
De første biogenetiske bøffer er blevet groet i et laboratorie, og der er blevet lavet succesfulde forsøg med at gro planter uden jord. Vi vil se kæmpe forbedringer indenfor bæredygtig produktion af mad, hvilket gør det muligt at gro maden derhjemme på meget lidt plads.
Du kan selv printe dine møbler
Forestil dig du sidder på computeren og ser på en flot sofa. Du kunne godt tænke dig den, men den skal bare lige have en anden farve og være lidt mindre. Du fortæller computeren, at du gerne vil have lavet ændringerne, og den bare skal printe den ud.
Det vil for fremtiden være muligt, med den store udvikling vi har set, og vil fortsætte med at se indenfor 3D printere. Alt der vil være brug for, er materialerne og oplysningerne om, hvordan den skal se ud.
Huset lukker de rigtige mennesker ind
Vi har i løbet af de seneste år set flere smarte overvågningskameraer, som er koblet op til nettet. Ligesom nogle flere elektroniske apparater bliver koblet op til nettet, vil vi også se døre, vinduer og alle andre ting i huset blive koblet til nettet.
Kombinationen af at alt bliver koblet til nettet med, at kunstig intelligens bliver klogere, vil huset snart kunne tænke selv. En af fordelene ved at huset kan tænke selv er, det ved hvilke ting og hvilke personer, du vil have ind i huset, og hvem der skal holdes ude af huset.
Det ved, hvis du har bestilt en pakke, og kan derfor lukke dronen ind, der kommer for at levere den. På samme måde ved det også, hvis du har en aftale med din boligadvokat, og kan lukke ham ind, når han kommer og banker på.
Fremtidens materialer kan reparere og rense sig selv
Forestil dig en verden, hvor du ikke behøver at gøre rent, og hvor taget fikser sig selv. Med den udvikling vi har set indenfor materialer i løbet af de seneste år, vil det blive en realitet i fremtiden.
Det er især teknikker som elektron mikroskoper, der har skabt store fremskridt de seneste år. De har gjort det muligt at ændre måden, vi strukturerer materialer på, hvilket har skabt et akustikloft, hvor man selv kan bestemme, hvor meget lyd, det skal absorbere.
Både de kraftige mikroskoper og teknikker som biomimetik, vil gøre det muligt for os at forstå, hvordan nogle organismer i naturen kan genskabe sig selv og reparere sig selv. Herefter vil vi kunne bruge teknikken, til at lave huse der rengøre og fikser sig selv.