Lad foråret flytte ind
Selvom temperaturene mildest talt har været svingende her i april, så kommer man ikke uden om at det er blevet forår, hvilket man da også i den grad begynder at kunne se uden for. Træerne er begyndt at springe ud, hækkene er blevet grønne, og blomsterne er begyndt at blomstre, og der er masser af forårs og tidlige sommertegn, også selvom termometeret stadig sniger sig under nul grader fra tid til anden.
Foråret er i den grad flyttet ind i Danmark, og nu er det så tid til at foråret også får lov til at flytte ind i de danske hjem. Mørket forsvinder tidligere om morgenen og solen er længere oppe og aftenerne er længere. Der er med andre ord kommet meget mere lys, hvilket de fleste af os sætter stor pris på.
Pynt op med blomster fra haven
Hvis du har et hus, som vi går ud fra du har, så har du nok også en have af den ene eller anden slags og i en have er der ofte blomster, nærmest om man har plantet dem eller ej. Det er nu du skal lade foråret flytte ind i huset, og få det maksimale ud af, at vintergækkerne er smukke og tulipanerne begynder at springe ud.
Vælg en vase med farver
Glasvaser kan naturligvis sagtens være smukke, men de er også kedelige. Køb en ny lækker vase fra eksempelvis house doctor i nogle mørke farver. De mørke nuancer giver et flot modspil til de farvestrålende blomster, hvilket er med til at give endnu mere liv til rummet de står i.
Når bøgen og andre træer springer ud, så klip en lille gren af, og stil den i en vase ved siden af blomsterne. Her kan den holde i mange dage, og det er med til virkelig at give en forårsagtig stemning.
Hvis du lader forårets flytte ind, kan du ganske enkelt ikke undgå at komme i godt humør.