Skattemæssig risikoafdækning – anmod om et bindende svar fra SKAT
Det sker både for privatpersoner og virksomheder, at der opstår spørgsmål om skat, som ikke kan afdækkes med sikkerhed. Disse spørgsmål trænger sig særligt på, når der eksempelvis ikke er en sammenlignelig retspraksis på det aktuelle område, eller hvis reglerne er yderst komplicerede. Der kan også være andre tilfælde, hvor handlinger er skattefrie med det forbehold, at de behandles på én pågældende måde. Dér kan du med fordel anmode om et bindende svar fra SKAT.
En af de mest anvendte metoder
I kapitel 8 i skatteforvaltningsloven kan man gøre brug af anmodning om et bindende svar fra SKAT. Dette er en af de mest anvendte metoder i forhold til at få en skattemæssig afklaring omkring en bestemt disposition. Med dette kan du præsentere den aktuelle handling, som du har foretaget eller ønsker at foretage til SKAT. Herefter vil SKAT kunne give dig et bindende svar med henblik på skattemæssige udfald. Med andre ord kan et bindende svar være et redskab til at sikre en skattemæssig risikoafdækning. Det svar, som SKAT giver, er bindende i 5 år, og hverken SKAT eller du kan umiddelbart afvige fra dette i denne periode. Det bindende svar er dog ikke gældende, hvis der er sket betydelige ændringer i forhold til det skattemæssige område.
Der var en lovændring i 2015, som vedrører spørgsmål om værdiansættelse. Her gælder det bindende svar kun i 6 måneder. Desuden kan svaret miste dets bindende funktion, hvis der efterfølgende er resultater, der viser, at aktivets værdi afviger minimum 30% og mindst 1 million danske kroner i henhold til det oplyste.
Hvordan får man et bindende svar?
For at få en bindende svar fra SKAT, skal du lave samt indsende en anmodning, hvori du beskriver dispositionen samt det spørgsmål, du vil have svar på. Det er vigtigt, at dispositionen er grundigt og korrekt formuleret. Er de opgivne oplysninger ukorrekte, vil svaret for SKAT være uden værdi. Når du, efter at have sendt din anmodning til SKAT, modtager en kvittering fra SKAT, er sagsbehandlingen i gang. Du kan forvente alt mellem 2-3 måneders behandlingstid til 6-7 måneder. Er spørgsmålet af fundamental karakter, bliver ventetiden længere.
Det sker ofte, at tiden et en problematisk faktor, som man ikke kan vente på. Alternativ kan man for at afdække risiko indsætte et såkaldt skatteforbehold i aftalen. Herefter kan denne aftale ophører eller ændres, hvis SKAT ikke imødekommer skatteforbeholdet.