Vælg det rette arbejdstøj til boligrenovering
Hvad er forskellen på arbejdstøj og almindeligt tøj? Hvilket arbejdstøj egner sig bedst til boligrenovering? Og hvilke egenskaber er en fordel at gå efter? Få svarene og bliv inspireret til beklædning til dit husprojekt her!
Det rette arbejdstøj gør en forskel
Når der skal renoveres hus, er det som regel ikke beklædning, der står højest på dagsordenen. Mange vælger at bruge joggingsættet fra 80’erne og slidte t-shirts, når der skal væltes vægge, installeres rør, bygges køkken, ligges nyt tag, males, og hvad projektet ellers kræver.
Men når du bruger gammelt tøj til ”projekt drømmehus”, får du ikke den optimale sikkerhed, ergonomi eller funktionalitet. Når du vælger at investere kroner og ører i højkvalitets arbejdstøj, får du flere fordele, der gør dit renoveringsprojekt nemmere.
5 grunde til at bruge arbejdstøj til dit husprojekt:
- Arbejdstøj beskytter dig mod kemikalier, beton, maling mm.
- Moderne arbejdstøj er behageligt og følger alle dine bevægelser.
- Du får ekstremt slidstærkt beklædning, der ikke skal udskiftes særlig ofte.
- Arbejdstøj kan være certificeret til at beskytte imod knæskader og meget mere.
- Tøj fra arbejdsmærkerne er designet til at være funktionelt med rummelige lommer.
Vælg de rigtige arbejdsbukser
Hvis du kun skal investere i ét stykke arbejdstøj, kan du med fordel vælge et par ordentlige arbejdsbukser. Til husrenovering er håndværkerbukser det oplagte valg, da de er fremstillet af robuste materialer og har mange funktionelle detaljer. Arbejdsbukser har forskellige certificeringer alt efter, hvilke egenskaber de har. Som privatperson kan du med fordel gå efter arbejdsbukser med nedenstående egenskaber.
De perfekte arbejdsbukser til boligrenovering:
- Stretch, stretch, og stretch for ekstra komfort
- Hængelommer til ekstra opbevaring af værktøj
- Knælommer til knæpuder til opgaver på knæ
- Smarte speciellommer og værktøjsstropper
- Forstærkninger på udsatte områder (fx cordura)
Husk at tilkøbe knæpuder til knælommerne for den ultimative beskyttelse i knælende stillinger.
Beskyt fødderne med sikkerhedssko
Indebærer dit husprojekt nedrivning, genopbygning, tømreropgaver eller renovering af bad/køkken? Så er det en god ide at anskaffe dig et par sikkerhedssko, der beskytter dine fødder imod tunge og skarpe genstande. Faktisk kan det grå grueligt galt, hvis du ikke gør det. Du kan vælge imellem mange former for sikkerhedssko, -sandaler og -støvler.
Hvilke sikkerhedssko skal jeg gå efter?
Gå efter et par sikkerhedssko i sikkerhedsklasserne S1P eller S3 for at få optimal beskyttelse til husrenovering. Vælg gerne et par nymoderne sikkerhedssko, der både ligner og er lige så komfortable som sneakers. Så behøver du ikke at være bekymret for ømme fødder efter en lang arbejdsdag.
Vælg den rette arbejdstrøje
Arbejdstrøjer er fremstillet af slidstærke og åndbare materialer. Når du ifører dig en arbejdstrøje, sikrer du en optimal komfort igennem hele dagen. Arbejdstrøjer kommer i designs, som du kender fra dit hverdagstøj. Du kan blandt andet vælge imellem t-shirts, skjorter, hættetrøjer og sweatshirts. Foregår dit projekt i de koldere måneder, kan du eventuelt supplere med en jakke.
Den rette arbejdstrøje til dit husprojekt:
- Vælg type efter sæson og præference.
- Gå efter en bomuld/polyester-blanding for en åndbar og slidstærk trøje.
- Få eventuelt ekstra sikkerhed i form af UV-beskyttelse og refleksdetaljer.