Bloomingville får din bolig til at blomstre
Den danske designvirksomhed Bloomingville, har et af landets stærkeste designprofiler hvad angår boliginteriør. Bloomingville blev grundlagt tilbage i år 2000 af grundlægger Betina Stampe. Senere allierede hun sig, med sin mand Simon Stampe og i dag forhandler Bloomingville ikke blot dekorative interiørelementer til danskere, men også til andre lande i Europa og endda USA.
Siden sin opstart i 2000 har Bloomingville nået markant hurtigt fremgang og særligt de seneste år, er det gået stærkt. Den danske designvirksomhed, der har rødder i den midtjyske by Ikast har skabt så stor popularitet i udlandet at de i 2014 blev en del af den amerikanske virksomhed Regent Holdings. Som følge af den rekordhurtige vækst, har Bloomingville i dag butikker i flere verdensdele og har mere 70 ansatte udover deres 65 sælgere og derudover kommer de mange distributører. Den markant store popularitet kan skyldes deres unikke og karakteristiske stil, der bærer stort præg af den nordiske indretningsstil, som ofte er minimalistisk, enkel og harmonisk. Og netop den skandinaviske indretningsstil hitter hele verden over. Derfor bestræber Bloomingville sig ikke blot på at skabe smukke og innovative indretningselementer, men sørger også for at kvaliteten af produkterne er i top.
Forførende kollektioner
At være en af Danmarks førende designvirksomheder kommer ikke af sig selv, og derfor gør Bloomingvilles stærke designteam fortsat alt hvad de kan for at skabe så smukke og unikke produkter som muligt. I bestræbelsen på dette har de hvert år to store hovedkollektioner, der er henholdsvis Spring/Summer og Autumn/Winter. De to hovedkollektioner følger altid de nyeste trends og er sågar også sæsoninspireret, så enhver indretningsinteresseret med garanti vil kunne finde et eller andet nyt til boligen i en af kollektionerne. Sidder du for eksempel en sen eftermiddag i november og småfryser har Bloomingville de blødeste og smukkeste tæpper, hvorimod der i løbet af foråret kommer elementer til haven såsom stole og lignende.
Udover de to store hovedkollektioner har Bloomingville hvert år også hele fem ekspreskollektioner, der for alvor skaber de nuværende designtrends.
I november udkommer Bloomingville årligt også med en julekollektion, som har alt lige fra dekorative juleservietter, til ornamenter til vinduer og juletræet.
Bloomingville for børn
Bloomingville er ikke kun design for voksne indretningsinteresserede. De har for nyligt skabt en hel kollektion med børnene i fokus. Denne serie har de valgt at kalde for Bloomingville Mini, – og det, er hvad navnet antyder – Bloomingville produkter i mini og for mini’er. Kollektionen indeholder alt lige fra legetøj og puder til og bamser og sengebetræk. Den forholdsvis nye kollektion har også små møbler som eksempelvis senge, opbevaringskasser med videre, som alt sammen er designet til at være i børnehøjde, hvilket kommer til syne i form af børnevenlige farver og søde små motiver.
Stort udvalg af møbler
Bloomingville har udover små nipsting til hjemmet også skabt en række unikke møbler til indretningen af drømmehjemmet. Under Bloomingvilles serie furnitures (møbler) findes alle slags møbler, hvad end det er stole, en seng eller sågar en vintageinspireret hylde og et smukt og elegant skrivebord. Bloomingville furnitures er en række møbler, fremstillet i smukke og kvalitetsbevidste materialer, der kan holde til hverdagens slitage og som ovenikøbet pynter smukt i hjemmet.
Til trods for at Bloomingville år efter år, skaber nye, innovative og populære designs er en af de ting, der gør Bloomingville unik, den gennemgående smukke sammenhæng mellem alle produkterne uanset kollektion. Derved undgår de interiørinteresserede at bekymre sig om hvorvidt sidste års lampe, går godt med et tæppe fra året efter. Eller om hvorvidt lysestagen fra Spring/Summer kollektionen passer sammen med fadet fra Autumn/Winter kollektionen. Bloomingville er nemlig stor fan af den minimalistiske skandinaviske indretning og det ses tydeligt, at dette er et bærende element i deres mange årlige kollektioner såvel som årene igennem.
Forkælelse i haven
Selvom vi ofte forbinder interiør med noget, der hører til indenfor, er Bloomingville en af de designvirksomheder, der mener at haven, bør være ligeså smuk, og tilføres ligeså meget energi, som rummene indendørs. Og hvilke undskyldninger er der for, ikke at ligge og nyde en lun sommeraften i en blød hængekøje, eller en lækker lounge-stol? For hvem siger at Bloomingvilles designfilosofi om en varm og uformel stemning ikke kan tages med ud i haven?
Kort fortalt er Bloomingville et kæmpe udvalg af skandinavernes foretrukne indretningselementer, som i løbet af de seneste par år, har taget verden med storm. Og med god grund. Designvirksomheden Bloomingville har et utal af smukke, finurlige og innovative tilføjelser til hjemmet – hvad end det er møbler, små nipsting eller tæpper. Bloomingville er ikke blot en designvirksomhed, der designer og producerer smukke elementer til hjemmet. Det er en virksomhed, der gennem en masse unikke tilføjelser til hjemmet, formår at skabe en stemning af afslappethed, hygge og enkelthed. Som Bloomingville også selv udtrykker, kan deres designfilosofi beskrives med 4 ord ”Skab glæde gennem forandring”.
Du kan finde et stort udvalg af lækre produkter fra Bloomingville her.