Datesteder i det fri
Hvis du skal på date, om det er med din kæreste, eller med én du lige har mødt, kan det være rart at tage et sted hen, hvor man kan være udenfor. Det er som om, snakken flyder mere frit, hvis man bevæger sig rundt i naturen og stilhed behøver ikke været akavet på samme måde, som hvis man sidder over for hinanden på en restaurant. Heldigvis er det ikke svært at finde et oplagt datested i det fri i København. Du kan også søge inspiration her https://www.tipkbh.dk/tips/guides/
Botanisk have
Hvis du skal mødes med din date på Nørreport Station, hvor alle kan komme til med bus, s-tog eller metro, er det oplagt at tage i Botanisk Have. Hovedindgangen ligger lige ved Nørreport og der er overraskende stille og smukt inde i haven, til trods for dens meget centrale beliggenhed. Her kan I købe en kaffe i den lille kaffevogn, som holder til derinde løbet af foråret og sommermånederne og slentre rundt på de små, hyggelige stier. Der er masser at snakke om, hvis I begiver jer ind i det store drivhus, som er fyldt med eksotiske planter og blomster. I kan også finde en bænk i solen eller bare slå jer ned på den imponerende trappe foran drivhuset. Her kan I vende stort og småt, mens I har udsigt over den smukke have. Et alternativt bud kunne være en af disse steder du kan læse om her.
Adresse: Gothersgade 128, 1123 København K.
Søerne
Det nok allermest klassiske date-sted i København er Søerne. At spadsere omkring en sø eller to med en kop to-go kaffe i hånden slår aldrig fejl. Dog er det så populær en rute, så hvis du er ude med en splinterny date, som du ikke er klar til at introducere for venner eller kollegaer endnu, skal du måske finde på noget andet. Men hvis du vover pelsen, skal I nok få en hyggelig time sammen, mens I spadserer om søerne i enten Vesterbro- eller Østerbro-enden. Hvis daten går godt og du ikke har lyst til at daten skal slutte, kan du invitere ham eller hende med en tur i en vandcykel formet som en svane – så bliver det vist ikke mere romantisk.
Adresse på vandcykeludlejning: Peblinge Dossering 6, 2200 København N.
Amager Strand
Hvis sommeren fra sidste år gentager sig, så kan man helt sikkert få brug for en dukkert i havet for at køle lidt ned. Amager Strand ligger ikke langt fra indre by og I kan enten cykle derud eller tage bus eller metro. Stranden bugter sig helt ud til Kastrup og jo længere ud I bevæger jer, jo mindre befolket bliver det. Hvis I har lyst til at foretage jer noget mere end bare at ligge ved stranden eller bade, kan I leje kajakker eller paddleboards ved Kajakhotellet. Man kan leje paddleboards på timebasis, så det behøver ikke være et heldagsprojekt at tage på date her. Og det bringer med garanti smil på læben hos jer begge at forsøge at holde balancen på de store, flydende boards.
Adresse: Kajakhotellet, Havkajakvej 2, 2300 København S.