Den perfekte kaffemaskine for dig

Kaffe er en kunst. Der findes så mange forskellige måder at lave kaffe på og mange af dem, kan du sagtens lave hjemme hos dig selv. I denne artikel gennemgår vi 5 forskellige kaffebrygningsmetoder, som du kan teste af derhjemme, indtil du finder den, der falder mest i din smag.

 

  1. Den klassiske kaffemaskine

Den klassiske kaffemaskine kender vi alle. Den kan lave en god, solid kande filterkaffe, som du kan drikke dagen lang. Efterhånden findes der en masse smarte maskiner, der også kan male bønner, gå i gang på timer eller brygge direkte ned i din termokande.

 

  1. Den fancy espressomaskine

Er du en rigtig kaffenørd, skal du helt sikker have en espressomaskine. Espressomaskinen giver frihed til at lege og eksperimentere med kaffen. Hvis du er vild med Café Latte eller Cappuccino, vil du også elske at have en espressomaskine derhjemme. Du kan finde et stort udvalg af modeller, der har vundet flere forbrugertest her.

 

  1. Den simple stempelkande

Stempelkanden er et sikkert hit i mange danske hjem, når der skal brygges frisk og lækker kaffe. Kombiner dit køb af stempelkande med en lille kaffekværner, så du altid kan få så frisk kaffe som muligt. Stempelkanden fås i mange størrelser – alt fra en enkelt kop til ti kopper. Den er nem og hurtigt at brygge med, og den giver kaffen en helt ren smag.

 

  1. Den lette kapselmaskine

Skal det gå stærkt, men samtidig være lækkert og eksklusivt er en kapselmaskine lige noget for dig. Kapselmaskinen giver mulighed for rigtig mange forskellige former for spændende kaffe, uden man behøver at have den store ekspertise indenfor kaffebrygning.

 

  1. Den gammeldags pour-over

Et pour-over sæt fås i mange forskellige versioner fra forskellige verdensdele. Det bliver faktisk ikke mere simpelt end et pour-over sæt. Ikke desto mindre er det en af kaffenørdernes fortrukne bryggemetoder, fordi den giver mulighed for at eksperimentere og lege med kaffebrygningen.