Derfor vælger mange ovenlys 

Ovenlys er en vinduesløsning, der vinder frem i mange danske hjem. Vinduerne kan både give bedre belysning, holde på varmen og reducere støj. Mange danskere vælger dog ovenlysvinduer for deres evner til at sprede mere lys og styrke indeklimaet. Der kan nemlig være stor forskel på den mængde af lys, der strømmer ind fra ovenlysvinduer kontra de traditionelle vinduer, der sidder på facaden. Mængden af lys er højere, når solen får lov til at ramme vinkelret ind på vinduet, hvilket gør ovenlysvinduet til at oplagt valg. Da der kommer mere lys igennem vinduet, vil dine rum samtidig føles lysere og dermed større. Altså får du følelsen at have mere boligplads. 

Foruden at give fornemmelsen af en større bolig, er ovenlysvinduerne med til at give en lysgennemstrømning, der vil give en meget mere behagelig tone end elektrisk lys. Det er særdeles godt i rum, der f.eks. anvendes som arbejdsværelser, da det naturlige lys giver bedre forudsætninger for at koncentrere sig. Da ovenlysvinduet samtidig har en udformning, hvormed man får mere sollys lige på vinduet, betyder det, man får mere varme på vinduet. Dermed kan solen udnyttes til at forsyne lokalerne med mere varme året rundt – ligesom ovenlysvinduer naturligvis er glimrende hvad angår udluftning.  

Netop udluftning er vigtigt for jer, hvis I ønsker at skabe et sundt indeklima. Ved at åbne vinduerne og få et ordentligt gennemtræk, erstatter man den tunge indeluft med ren luft udefra. Placeringen skråt oppe på taget betyder, at indeluften drives effektivt ud gennem vinduerne. Har du derudover mulighed for at åbne andre store vinduer i boligen eller evt. en terrassedør eller anden stor skydedør, får du hurtigt erstattet luften og kan nyde et frisk klima i hjemmet.   

Er du ikke selv god til at huske at åbne og lukke dine vinduer dagligt, kan du tilmed investere i vinduer med ventilationsåbninger. Disse hjælper med daglig udluftning og minimerer dug og kondensering på ruderne. Af samme årsag er ventilationsåbninger som disse hyppigt anvendt på vinduer, der er placeret i køkken, baderum eller bryggers. 

Husk til sidst at tænke over, at dine vinduer ikke udelukkende tjener praktiske formål. Ovenlysvinduer og vinduer generelt kan være med til at skabe et flot arkitektonisk look i boligen. Vinduerne findes både med træ- og aluminiumsdetaljer, og designes også i friske farver til de hjem, der ønsker dette. Det er med til at forstærke byggestilen og kan give et tidssvarende udtryk på hele hjemmet.