Soveværelse: de 3 bedste grunde til at vælge en elevationsseng
Hvis du står og skal investere i en ny seng, så bør du læse med her. Der er nemlig mange gode grunde til at kigge på elevationssenge frem for continentalsenge, og her får du de 3 bedste.
1. Afhjælp rygproblemer og uro i benene
Hvis du døjer med rygproblemer, og plejer at bruge puder, tæpper og ekstra dyner til at støtte din lænd, når du sover, kan du med fordel vælge en elevationsseng. Ved at justere madrassen kan du få sengen lige som du vil have den, og den kan give dig lige præcis den støtte, din ryg har brug for. Det samme gælder, hvis du ofte døjer med uro i benene om natten – det kan afhjælpe problemet og give ro i ben og krop, hvis man har mulighed for at hæve fodenden af sengen, som man kan med en elevationsseng.
2. Sid behageligt, når du læser i sengen
Er du typen, der godt kan lide at læse i en bog inden sengetid? Eller nyder du at bruge søndag formiddag i sengen med en god kop kaffe og dagens avis? Vi har alle prøvet at bøvle med at finde en behagelig stilling ved at stable puder op af væggen eller hovedgærdet. Ofte sidder man ret ubekvemt i en seng, men ikke i en elevationsseng. At kunne justere hele madrassen, så du får løftet hovedet nok til at kunne læse, og samtidig kan nyde godt af at have fødderne hævet, hvis de er trætte efter en lang dags arbejde, er guld værd.
3. Juster siderne af sengen uafhængigt
Vi mennesker er meget forskellige, og det er meget forskelligt, hvordan vi vil have vores madrasser. Med en elevationsseng får du mulighed for at justere din side af madrassen uafhængigt af den anden side af sengen, så du eksempelvis kan få lændestøtte, mens din partner hellere vil have fødderne hævet. En elevationsseng giver størst mulig fleksibilitet, og er derfor et rigtig godt valg.