Fordelene ved at få udført energirenovering
Har du tidligere overvejet at energirenovere? Hvis ja, så bør du overveje at realisere tanken. Hvis nej, så er det på tide at overveje det. Der er nemlig mange gode grunde til at energirenovere. En af disse grunde er en af de stærkeste grunde af alle – der er nemlig et økonomisk incitament.
Derudover bistår du ved at energirenovere også til et bedre og sundere miljø. Hvis det ikke er nok, får du også et mere komfortabelt hjem at opholde dig i, når du energirenoverer. Derfor giver vi dig i det følgende en guide til, hvad du skal tænke over, når du energirenoverer.
Tjek dit energimærke
Selvom energirenovering på mange måder er et rigtig effektivt foretagende, er det dog ikke alle, der får lige meget ud af det. Derfor er det vigtigt, at du tjekker din boligs energimærke, inden du går i gang.
Hvis din bolig allerede har et højt energimærke, vil det som oftest ikke være en særlig god ide at begynde på en omfattende energirenovering. Det er nemlig svært at forbedre en boligs isolering, der allerede tidligere har fået en energirenovering.
Hvis din bolig er af ældre data, er der dog en god chance for, at den ikke har et højt energimærke, hvorfor det vil være en rigtig god ide at kaste sig ud i foretagendet.
Boligens facade
Noget af det første, man beskæftiger sig med, når man har erkendt, at det vil være en god ide at energirenovere, er boligens facade.
Boligens facade er med få ord, det der adskiller ude- og indemiljøet. Hertil snakker man oftest selve murene, altså boligens skelet, taget og loftet og selvfølgelig kælderen.
I forbindelse med husets skelet er det en god ide at undersøge muligheden for at påbegynde en hulmursisolering. En hulmursisolering går ud på, at man isolerer hulrummet mellem yder- og indervæggen. Igen, hvis det er en ældre bolig, er det hulrum ofte ikke isoleret eller meget dårligt isoleret.
Du kan også gå i gang med en isolering af taget, som ofte er en kilde til rigtig meget spildenergi. Når du renoverer husets tag, er det en god ide at benytte dig af brugte byggematerialer, så du også i forhold til materialerne hjælper på miljøet.
En sidste ting som der bliver nævnt i forbindelse med boligens facade er muligheden for at udskifte døre og vinduer. Dette er et forholdsvis overkommeligt projekt, men kan virkelig gøre en forskel.
Diverse installationer
Et andet element i forbindelse med energirenovering af boligen, er diverse installationer. Her kan du virkelig, både i forhold til pengepungen og miljøet, gøre en forskel ved at installere et solcelleanlæg. Det er forholdsvist omfattende projekt, men det bevirker til gengæld også til, at du mere eller mindre bliver uafhængig af elektricitet.
Du kan også påbegynde mindre projekter i form af en udskiftning af diverse radiatorventiler og termostatstyringer. Hertil behøver du typisk ikke engang noget hjælp fra eksterne bygge-entreprenører.
Slutteligt, igen i kategorien af mindre projekter, kan vælge at udskifte de traditionelle pærer med de meget mere miljøvenlige LED-pærer.
Finansiering af din energirenovering
Som sagt er en energirenovering også en god økonomisk investering. Det er ikke kun på grund af, at du får en meget billigere varmeregning, men det er også fordi, at du har mulighed for at blive finansieret.
Her kan du eksempelvis søge om billige lån i banker og realkreditinstitutter, men det er også muligt at søge om tilskud hos energiselskaber og i form af et såkaldt co2 tilskud.