Godt indeklima afhænger af rengøringen
Det er én af de opgaver, som vi allerhelst ville være foruden, men rengøringen er en hel essentiel del af det gode indeklima, som skaber større koncentration og bedre velvære i husstanden. Det siger sig selv, at huset ikke bare skal få lov til at være badet i et tykt lag af nullermænd, men du skal faktisk sørge for at gøre rent oftere, end man lige skulle tro!
Hyppig støvsugning hjælper til bedre luftkvalitet
Det er nok ikke overraskende for dig, at støvsugningen er med til at forbedre luftkvaliteten i dit hjem, men det er de færreste, som støvsuger ofte nok. Nuvel, støvsugning er ikke verdens mest interessante opgave, men det kan virkelig forbedre dit indeklima, hvis du er kvik til at svinge støvsugeren. Normalt bør man støvsuge minimum 1 gang om ugen, da støv og snavs hurtigt får fat i gulvet, og det kan være en god idé at tage radiatorer og reoler med, når du nu er i gang. Mange mennesker glemmer netop radiatorerne, som meget ofte har bunker af støv ophobet i de små mellemrum. Dette støv hvirvles let op i luften, som vi indånder, og det kan være med til at skabe dårligere indeklima!
Støvsugningen kan gøres meget lettere, hvis du vælger en effektiv støvsuger af nyere dato. Disse kan fås for overkommelige priser på internettet, og den bedste støvsuger er med til at give dig et bedre indeklima fra dag 1!
Reparer små huller i lofter, vægge og gulve
Normalt reparerer man naturligvis de forskellige revner og huller, som man har i vægge, lofter og gulve, men hvis disse sidder bag ved billeder eller reoler, så er det ikke altid så aktuelt. Det bør det dog i høj grad være, hvis du vil have et bedre indeklima! Alle de små huller og sprækker, der måtte være i dit hus, kan være med til at støve unødigt, og hvis du søger efter nøglen til et bedre indeklima, så er dette et godt sted at tage fat. Herudover kan vi klart anbefale, at du skifter dine tykke gardiner og lignende effekter ud, således at disse ikke er med til at samle støv i dine opholdsrum. Nyere plisségardiner og andre løsninger er vejen frem, hvis du vil have et bedre indeklima!