Gør haven forårsklar
Vi er nu officielt gået ind i forårsperioden og dette betyder, at det er tid til at gøre din have forårsklar, så den kan blomstre flot i løbet af foråret og sommeren. At gøre ens have forårsklar kan være en længere proces, især hvis man er ejeren af en stor have. Sørg derfor for at planlægge i god tid så du sikrer, at du når at få ordnet de ting, som du gerne vil. Hvis du ønsker flere tips til haven og hjemmet generelt, så kan du læse mere her.
Slå græsplænen
I forårsperioden begynder vejret langsomt at blive bedre og bedre og regnvejrsdagene vil lige så stille blive færre. Dette betyder, at dine muligheder for at slå græsplænen forbedres. For at få en pæn og veltrimmet græsplæne er det en god ide at starte tidligt med at slå den. Næste gang du kan se på vejrudsigten, at der kommer et par solskinsdage, så er det derfor en god ide at sætte lidt tid af til at få plejet ens græsplæne. Sørg for at græsset er tørt, når du slår det, da du så vil opnå det pæneste resultat.
Lug ukrudt
At luge ukrudt er enten noget, som man elsker eller hader. Hvad end man bryder sig om det eller ej, er det dog en nødvendighed, hvis man ønsker at opnå en have, som fremstår smuk og velholdt. Det er vigtigt, at man ikke går for sent i gang med at luge ukrudt. Dette gælder især, hvis man ønsker at få plantet nye blomster og bede, da dette skal gøres i rette tid, inden haven begynder at springe for meget ud. Sørg derfor for at få sat et par dage af til at fjerne alt dit ukrudt og planlægge, om du skal have plantet noget nyt.
Rengør terrassen
Har du en terrasse, så er det også en god ide at give den et eftersyn inden foråret og sommeren for alvor begynder. Har du en træterrasse, bør du starte med at vaske den grundigt. Herefter er det vigtigt at undersøge, hvorvidt brædderne trænger til at blive slæbet. Efter slibningen bør du give træet en god og plejende olie. Overvej om du ønsker en olie med eller uden farve.
Overvej et drivhus
Er du fan af økologi og bæredygtighed og synes du bare i det hele taget, at hjemmedyrkede grøntsager lige er sagen, så bør du klart overveje at købe et drivhus til haven. Et drivhus vil kunne give dig langt mere velsmag end det, som du kan købe dig til i supermarkederne. Ydermere vil du også kunne spare nogle penge på grøntsager ved at dyrke dem selv. Har du børn, vil et drivhus også klart blive et hit blandt dem.