Guide: Hvordan tackler du spildevand som privat husejer?
Når man tager sig god tid til at tænke over, hvor meget vand man som enkeltmand rent faktisk bruger i sit hjem, kan man godt blive lidt forskrækket. Det er nemlig rigtig meget vand, og når man ser det løbe ud i risten eller ned i toilettet, så tænker man umiddelbart, at det er noget vand, som man aldrig kommer til at se igen. Dog kaldes dette vand for spildevand, og det bliver renset og genbrugt, når det kommer ned i jorden. Dette vand kommer nemlig ned til alle de rør og brønde, der enten ligger under eller rundt om dit hus. Herefter kan rensningen foregå på den måde, at det ryger ud til et offentligt spildevandsnet, hvis boligen er tilkoblet sådan et. En anden løsning er mere privat, da du nemlig her selv står for rensningen af dit spildevand. Her kan du f.eks. vælge at etablere et nedsivningsanlæg på din matrikel, som sørger for at rense det vand, som kun husholdningen i din bolig bruger.
Hvordan fungerer et nedsivningsanlæg?
Anlægget består af en bundfældningstank, en pumpebrønd og to fordeler-rør, som graves 60 cm. ned i jorden. Når spildevandet løber ud fra din bolig, går det automatisk videre til bundfældningstanken, som tilbageholder alle de faste dele i dit spildevand. Resten af vandet løber videre til pumpebrøden, som sørger for at pumpe vandet videre til fordeler-rørene. Herfra siver vandet langsomt ned gennem jordlagene, hvor det bliver renset.
Hvem kan etablere et nedsivningsanlæg?
Det er vigtigt at understrege, at nedsivningsanlægget skal godkendes, før det kan anvendes. Er man interesseret i at foretage en installation af nedsivningsanlæg, bør man henvende sig til et firma, der har forstand på den slags. Bor du i Varde, Grindsted, Esbjerg eller Billund, er det firmaet Skamstrup, som du skal have fat i. På deres hjemmeside kan du desuden læse meget mere om nedsivningsanlæg.