Har du en brønd, som sikrer grundvandet?
Måske er du husejer eller sommerhusejer og har en brønd i haven. Der er mange, som ikke ved, hvordan forholdene på en brønd skal være, og du er muligvis heller ikke klar over, at en brønd kan være med til at skabe forurenet grundvand. Det kan påvirke ens sundhed og sikkerhed. Derfor er man i flere kommuner begyndt på sløjfning af brønde. Bliv klogere på hvad du skal gøre, hvis du har en brønd.
Få den undersøgt af professionelle
Har du ingen anelse om, hvorvidt din brønd er forurenende af grundvandet, så bør du få den undersøgt. I den forbindelse kan du kontakte et professionelt firma. Firmaet kan undersøge, om du eventuelt skal have brønden sløjfet, og de kan udføre en professionel og effektiv sløjfning af brønden, hvis det er nødvendigt. Holder du til i Hammel, kan du blandt andet få hjælp af Søren Pedersen Brøndboring A/S.
I nogle af landets Teknik- og Miljøudvalg har man besluttet, at brønde og borringer, hvor indvindingerne i høj grad er erstattet af en anden vandforsyning, skal sløjfes. Hvis man vil beholde brønden eller boringen skal man have en indvindingstilladelse.
Derfor skal gamle brønde og boringer sløjfes
Hvis brønde eller boringer ikke kan benyttes til drikkevand og ikke skal bruges til andet formål, så vil man fjerne disse. Det vil man fordi, at der kan være en sundhedsrisiko forbundet med at beholde brønden. Hvis den ikke sløjfes, og der stadig benyttes vand fra brønd til at vande haven, så er der en risiko for, at børn og andre udefra kan komme til at drikke vandet, som er en stor risiko at løbe. Vandet kan være sundhedsskadelige både for mennesker og husdyr.
Der er også en sikkerhedsrisiko med brønde med dæksler, som ikke længere benyttes. Her kan børn fjerne disse, og åbenstående brønde kan være farlige for mennesker og dyr.