Indretningstips til badeværelset

Badeværelset kan være et svært rum at indrette. Hvis du bor i et ældre hus eller en lejlighed, har du måske heller ikke meget naturligt lys at gøre godt med. Selvom rummet er småt og nogle gange lidt kluntet indrettet, kan det dog sagtens lade sig gøre at skabe et smukt rum på badeværelset.

Vælg de rigtige klinker og fliser

Badeværelset er et vådrum, og derfor er det selvfølelig smartest at beklæde vægge og gulv med et materiale, der kan tåle vand og fugt. Der findes rigtig mange forskellige designs, når det kommer til klinker og fliser, og de har rigtig stor betydning for udtrykket på dit badeværelse. Har du et meget småt badeværelse, vil det være en god idé at vælge noget lyst, så rummet virker større. Har du et lidt større rum, er der mere plads til at lege med designet. I dag er det meget moderne at anvende mosaikker, der giver et eksklusivt look, hvor der også er god mulighed for at lege med farverne. Naturlige sten og brede fliser er også et hit. Du kan se et stort udvalg af alle former for klinker og fliserpå Djursland, i Ebeltoft og Rønde her.

Nips & Natur

Nips, natur og kunst hører selvfølgelig også til på badeværelset. Find nogle små planter der er særligt gode til badeværelser og giv dit spejl en smuk ramme. Duftlys og duftpinde giver ikke kun en skøn duft, men ser også æstetisk smukke ud. En god regel, når det kommer til badeværelsesindretninger, er at tage de elementer, der i forvejen skal være på et badeværelse og gøre det til noget dekorativt. Læg toiletrullerne i en smuk kurv, rul håndklæderne eller hæng dem på en smuk stigereol. Køb produkter der har flot emballage eller hæld dem over i noget pænere. Vil du lege lidt mere med udtrykket, kan du hænge nogle sjove billeder op på væggen f.eks. i sort hvid.