Mobildækning og dårligt signal i boligen

Mobildækning og dækningskortDanmark er rigtig godt dækket, når vi taler om mobilsamtale. Her er vi faktisk førende.
Men alligevel oplever flere problemer med mobildækningen og her ser vi lidt nærmere på, hvad du selv kan gære, for at komme problematikken til livs.

Dårligt mobilsignal

De mange mobilmaster fordelt over hele landet, er opsat af 3 netværk, hvor de forskellige mobilselskaber lejer sig ind, hvis de ikke selv er ejer.

Der er opbygget af: 3, TDC og Telia/Telenor

Da de 3 selskaber som sådan ikke har været forpligtet til at dække hele Danmark via lovgivningen, har de haft primært fokus på høj datahastighed i de områder der er mest befolkede og det samme gælder samtaledækning med 2G.

Det er kun TDC, der fra godt 1½ år siden købte en 4G licens, hvor de forpligter sig til, at skabe dækning i yderområderne, og de er slet ikke færdige med at opgradere master.

Derfor vil der i visse områder af landet stadigvæk kunne opleves ”huller” i dækningen til meget stor gene og irritation.

Hvad kan du selv gøre?

Det er vigtigt at du undersøger om problemet eksisterer hos alle 3 netværk, før du tager drastiske skridt.
Undersøg på mastedatabasen.dk hvilke mobiludbydere, der har en mast nær ved din bopæl og se om der er en udbyder du ikke anvender, der har en mast tættere på.

Du kan tjekke dækningskort på hver mobiludbyder her: Besøg hjemmesiden om dækning

Der er ingen bedre mobiludbyder

Her er det straks en vanskeligere opgave.

Din mobiltelefonmodel kan dog hjælpe dig rigtig meget og vælger du en med bedste antenne, kan du få mere end 100% bedre modtagelse.
Der undersøges hele tiden nye mobilmodeller på Ålborg Universitet og du kan finde en liste over de 36 testede modeller her.

Et skift fra en dårlig mobil ti en af dem i toppen, vil muligvis og i mange tilfælde kunne afhjælpe problemet.

Mobildækning i boligen

Er det kun indenfor i boligen du oplever problemer, kan det skyldes dine vinduer.
De nye energirigtige vinduer har i visse tilfælde en tynd metalfilm og den afskærmer signalerne kraftigt.

Det er svært at gøre noget ved, uden det bliver meget dyrt.

Skov og beton afskærmer også og her er der måske muligheder for at se nærmere på det og selv fælde træer / nedbryde.

Husk at tjek hvor nærmeste mast er placeret og stil dig med dit kompas på hver side af forhindringen med mobilen- og mål på forskellen. (i god afstand)

Der er hjælp på vej

De 3 største selskaber er i øjeblikket ved at teste opsætning af signalboostere på private ejendomme og har udmeldt, at det bliver muligt at købe eller leje i løbet af 2016.

Tjek på deres hjemmesider med jævne mellemrum.

Skal dit barn snart have mobil? Læs hvad du bør overveje her