Opgradér belysningen i køkkenet

køkken belysningBelysning er naturligvis vigtigt alle steder i boligen. Der er dog ét sted, hvor det er særligt vigtigt at have god belysning. I køkkenet.

Når du laver mad, arbejder du med skarpe knive, varme gryder og andet udstyr. Fælles for det hele er, at det kan gøre skade på dig, hvis du ikke passer på. Og det er ikke nemt at passe på, hvis du ikke kan se, hvad du foretager dig i køkkenet.

Derfor må du ikke gå på kompromis

I og med, at der er mange ting, der kan gå galt, hvis du ikke kan se, hvad du laver, er det vigtigt, at du ikke går på kompromis med belysningen. Mange steder i hjemmet kan du godt spare på belysningen, men det bør ikke være i køkkenet.

Har du besluttet, at du ønsker at købe nye lamper til køkkenet, er det derfor vigtigt, at de egner sig til at blive brugt i dette rum. Det er nemlig ikke alle lamper, der gør det.

Årsagen til, at det ikke er alle lamper, der er gode i et køkken er, at de ikke alle giver et koncentreret arbejdslys. Mange lamper er nemlig designet med fokus på at skabe en hyggelig belysning, hvilket ikke bør være dit mål i køkkenet.

Eksempelvis kan du finde et hav af nydelige lamper fra hollandske Moooi, men desværre er det ikke dem alle, der faktisk passer ind i et køkken. Det samme kan siges om Ingo Maurer, der laver smukke og kunstneriske lamper, men ikke alle er gode i et køkken.

Mange vælger spots til køkkenet

Det er ikke uden grund, at der er mange, der vælger spots, når de skal vælge belysning til køkkenet. Det er nemlig en løsning, der giver et skarpt og koncentreret lys, der egner sig godt som arbejdslys.

Spots er dog ikke blot et populært valg af denne årsag. Det handler i lige så høj grad om, at de er monteret i loftet eller i overskabet, og derfor ikke optager plads. En for stor lampe over køkkenbordet kan nemlig vise sig at være til gene, når du skal lave mad.

Har du besluttet dig for, at spots er det rette valg for dig, er det vigtigt, at du vælger LED-spots. Ikke nok med, at de giver et skarpt lys, så er de også billigere i drift. Slutteligt er det også værd at nævne, at LED-spots generelt har en lang levetid.