Sådan bekæmper du muldvarpen i din have
Store jordskud og undermineret græsplæne er ikke et kønt syn for de fleste haveejere. Muldvarpen graver jord væk, når den laver gangsystemer, og skubber det op til overfladen. Hermed dannes en bunke jord, som vi kender som jordskud. De er grimme og ødelægger græsset.
Når gangsystemerne graves, så undermineres plænen. Det betyder at jorden kan give efter når man træder på den, og i værste tilfælde få plænen til at synke.
Men frygt ikke, der er råd for at udbedre og bekæmpe muldvarpen!
Bekæmp muldvarp med muldvarpesaks
Her kan du se en video om opsætning af muldvarpesaks og detaljeret beskrivelse om bekæmpelse af muldvarp og andre alternativer til at bekæmpe muldvarp i haven.
Vi anbefaler at bruge en muldvarpesaks, fordi du selv har den fulde kontrol over bekæmpelsen, og omkostningerne er lave.
- Find de ting frem du skal bruge:
– Muldvarpesaks
– En lille skovl
– En spand
– Handsker - Ifør dig handsker, for at mindske fremmed dufte.
- Find frem til det nyeste muldvarpeskud.
- Fjern jorden fra skuddet.
- Lokalisere ganghulet.
- Grav med skovlen, således du blotter gangsystemet under jorden.
- Find de gennemløbende ganghuller
- Placér fælden således at muldvarpen tvinges forbi fælden, når den bevæger sig i gangene.
- Husk at sætte en spand henover fælden og hullet, så der ikke kommer noget lys ned til gangen og fælden.
- Tjek fælden næste dag.
Ekstra gode tips:
- Sæt udløseren på fælden meget yderligt, således den er sensitiv og bliver aktiveret nemt.
- Hvis der ikke er et gennemløbende gangsystem, så find et andet muldvarpeskud. Dæk det gamle til med jord igen.
- Påfør evt. jord på fælden, således fremmeddufte bliver skjult.
Reparer en have efter muldvarpeskud
Der er flere måder at gøre det på, og vi er kommet frem til en bestemt, som vi også vil dele her. Metoden er hjemmelavet, og sammensat ud fra erfaring.
- Det overskydende jord, som er blevet presset op til overfladen, graves op i en spand og skal bruges igen.
- Ud fra hvert muldvarpeskud, bruges foden til at trykke ned på græsset rundt om, for at finde frem til det underjordiske gangsystem. Det kommer altid ud fra et muldvarpeskud, og det kan variere meget hvor svært det er at finde. De fleste gange lykkedes det fint. Når gangen er fundet, trykkes jorden ned med foden, hele vejen, så langt man kan lokalisere gangene. Hvis det lykkedes vil muldvarpens gangsystem efterfølgende være blottet tydeligt på græsplænen fordi jorden er trykket ned der hvor den løber.
- Tag det overskydende jord fra tidligere, og fyld det i det nedtrykket gangsystem, så plænen igen bliver plan.
- Til sidst sås der græs og vandes på den lagte jord.
Generelt om muldvarpen
Muldvarpen kendes ved dens lille lodne krop, spidse snude og karakteristiske forben som er skovlformet. Den er perfekt skabt til gravearbejde under jorden, hvor dens veludviklet lugtesans kommer til fordel. Muldvarpen ser nemlig ikke særlig godt, men til gengæld kan den lugte sig frem til sit bytte. En muldvarp spiser typisk regnorme og insekter fra jorden. Men er også kendt for at kunne spise grønt som gulerødder og nedfaldsfrugt.
Muldvarpen er et sjælden syn for mennesker, og kommer oftest kun op fra sine gange om aften/natten, for at drikke dug fra planterne.