Byg-selv haveskur

Har du brug for et skur i haven og har lyst til at bygge det selv? Så får du gode råd til arbejdet her. Vi har nemlig udarbejdet 8 trin, du kan følge for at komme i mål med gør-det-selv projektet. Det indebærer fif til planlægning og placering af skuret og til selve fremgangsmåden. Sværhedsgraden kommer an på størrelsen af skuret. Hvis du ikke er meget erfaren med gør-det-selv-arbejde, skal du nok starte med et skur, der ikke er alt for stort.
byg-selv haveskur

Planlægning

Få allerførst afklaret, om det er tilladt at bygge et skur, der hvor du ønsker og i den størrelse du ønsker. Der er noget, der hedder bebyggelsesprocent som ikke må overstige 50 m2.

  • Gør dig klart, hvad det er skuret skal bruges til. Er det til cykler, brænde, haveredskaber eller værksted. Skal det kunne aflåses?
  • Hvor stort et skur har du brug for? Det lægger sig selvfølgelig op ad skurets anvendelse.
  • Hvor er det mest praktisk at placere skuret? Tænk på, at det skal være så nemt som muligt i forhold til det, det skal bruges til. Det kan også spare materialer, hvis du kan bygge skuret op ad en eksisterende væg.
  • Du skal også tænke over, hvordan underlaget er. Blød, sumpet jord er ikke egnet til at bygge på. Både almindelig græsplæne og fliser er dog velegnet som underlag.
  • Overvej hvordan skuret skal se ud, så det kommer til at ligne eller passe til de andre bygninger på grunden. Ellers kan det komme til at se rodet ud.
  • Tænk over levetiden og vedligeholdelsen af de materialer du benytter. Skal skuret stå længe og være holdbart eller er det vigtigere, at det er billigt?

Det er en god ide at bruge certificeret træ. Genbrugstræ er også en mulighed, hvis du ønsker at være ekstra miljøbevidst.

Læs mere om valg af værktøj på Handytools.dk

De 8 trin du skal igennem

Stolpeplacering

Det er vigtigt, at du er omhyggelig med at placere skurets stolper helt vinkelret. Stolperne kan enten støbes i jorden eller placeres på stolpesko. Støbte stolper er mest stabile, men stolpeskoene beskytter træet mod fugt og forlænger levetiden. Vælger du, at stolperne står i jord, skal du grave ned til frostfri dybde.

Skelet til facaden

Konstruer et stabilt træskellet, som er i vatter og vinkel.

Tagkonstruktion

Monter tagets spær på remmene. Ønsker du et tag af tagpap, behøver tagets hældning ikke være særlig stor. Vil du benytte for eksempel fibercementplader eller tagsten, er det visse krav til tagets hældning. Ved et tag af tagsten skal du oftest også have et undertag. Husk at afstive taget med trælægter, træplader eller stærkt metalbånd.

Læg tag

Når du har lagt den tagbeklædning du ønsker skal siderne lukkes med vindskeder og sternbrædder. Overvej om der skal tagrende på.

Isolering

Hvis du ønsker at isolere skuret, fordi du gerne vil holde det nogenlunde frostfrit kan du både gøre det før facadebeklædningen monteres eller efter. Gør du det før, skal du sætte vindspærre på skurets skelet. Sørg for at der er afstand mellem beklædningen og vindspærren med en afstandsliste. Sæt isolering på indvendigt og luk af med plader, der ikke er fugtsugende.

Facadebeklædning

Beklædningen skal nu monteres på skelettet. Har du valgt træ som beklædning, skal du huske, at der skal være afstand ned til jorden. Ellers suger træet fugt og rådner hurtigere. Afstanden skal være på 10 til 20 cm. Overvej at sætte en spærring op nederst, så skadedyr ikke kan løbe ind i skuret. Det vil ofte være lettest at gøre det før selve vægbeklædningen sættes på.

Døre og vinduer

Sidst men ikke mindst skal du sætte dør og eventuelt et vindue i skuret. Vær opmærksom på at området foran døren er plant, så du kan åbne døren. Giv også døren ekstra luft, så der er plads til at træet kan give sig med tiden.