Møblering af spisestuen
Tidligere var spisestuen i høj grad tiltænkt dagens måltider. Nu er trenden mere, at spisestuen er familiens samlingssted, hvor der foregår mange forskellige ting. Måske har du heller en decideret spisestue, men i stedet et køkken-alrum eller én stor stue, der både rummer spisestue og dagligstue og hvor spisebordet er det centrale midtpunkt for måltider, samtaler, lektier og fritidssysler. Derfor skal spisestuen i dag ses som en integreret del af hele boligen fremfor en enhed for sig. Kig med her og få et overblik over nogle af de trends, der kommer til at præge vores spisestuer i de kommende år.
En ny afgørende trend inden for spisestuer

Se masser af eksempler hos Furnished.dk – Klik her
Skab komfort for både øje og krop
For at skabe et afslappet og behageligt look i din spisestue, kan du tænke i stole, der er polstrede. Det giver et meget blødere og mere indbydende indtryk end en stol uden polstring. Det gælder både visuelt, og når det kommer til oplevelsen af at sidde på stolen. Noget du kan gøre, hvis du har hårde spisestole og ønsker et mere komfortabelt look, er at lægge fåreskind på stolene. Det er lækkert at sidde på og giver virkelig noget stofligt og hyggeligt til spisestuen. Om vinteren er det også virkelig behageligt at sidde på det lune skind fremfor på en hård træflade eller lignende. Er det store skind, kan de nå at dække stolens ryg og give en skøn omsluttende fornemmelse. Alternativt kan du købe eller sy hynder til dine stole og på den måde gøre dem mere komfortable at sidde på og bløde at se på.
Spisebordets form og materiale
Skal du købe nye møbler, så overvej om du har plads til et rundt bord. Det virker indbydende og der kan sidde flere omkring det. Den runde form er blødere i rummet og lægger op til at være social. Har du ikke plads eller lyst til et rundt bord, kan du tænke i indbydende materialer. Et bord af træ virker mere indbydende end et bord i stål og laminat.
Farvevalg til den hyggelige spisestue
Farver spiller en rigtig stor rolle for, hvordan vi har det i et rum. Derfor er det vigtigt, at du også via de farver du vælger signalerer, velvære, ro og komfort. Vi er så heldige at mange af de farver, der er fremme i trendbilledet nu, er i den varme ende af skalaen. Det er støvet terrakotta, pudderfarvede nuancer, støvede grønne toner og varm beige, der er på tapetet og det er lige de farver, der skal til for at give et rum varme og hygge.


