Sådan planlægger du dit nye badeværelse

Hvor skal jeg starte og hvad skal det koste? Sådan spørger mange sig selv, når de skal til at bygge nyt bad. For hvor skal man starte og hvad er en fair pris egentligt?

Følg denne guide og se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal bygge nyt badeværelse.

Planlæg grundigt

Når du skal starte planlægningsarbejdet i forbindelse med dit nye badeværelse, skal du først spørge dig selv, hvad dine behov er. Her skal du naturligvis se på særligt familiens størrelse, men du bør også tænke skridtet videre. Hvordan er situationen på badeværelset om morgenen? Skal der være to håndvaske, hvis der er mange brugere på samme tid af dagen? Skal der være plads til nogen særlig form for opbevaring? Skal der være adgang fra flere rum? Alle disse spørgsmål gør det muligt at begynde at se efter løsninger, der passer familiens rutiner.

Tænk på budgettet

Badeværelset er isoleret set det rum med de højeste kvadratmeterpriser, når man bygger eller renoverer. Derfor skal du naturligvis hele tiden have tanke på dit budget, når du træffer valg.

Start gerne med at tænke i de overordnede baner. Skal du have fliser over det hele? Skal der lægges epoxy eller andet moderne gulv og kun være fliser i brusenichen? Skal der være gulvvarme i gulvet? Skal der være badekar? Vil du have rigtige fliser eller kan billigere glasvæv være en mulighed?

Når du tænker materialer, er det vigtigt, du ved, f.eks. hvor mange kvadratmeter, der skal dækkes med fliser og hele tiden huske rummets størrelse i dine udregninger.

Gør-det-selv eller håndværker?

Hvis du skal bruge et nyt badeværelse eller står foran en stor renovering, bør du bestille professionel håndværkshjælp. Der er typisk både behov for murer, VVS’er og elektrikere samt muligvis en tømrer, når du skal have nyt badeværelse. Måske du endda får brug for en maler!

Ønsker du ikke selv at koordinere de mange faggrupper, kan du få hjælp fra en entreprenør, der klarer det hele for dig.

Denne artikel er skrevet på i samarbejder med vores lokale håndværkerekspert inden for nyt badeværelse i Kolding. Ønsker du at høre mere om dine muligheder for et nyt baderum, anbefaler vi, at du kontakter din lokale murermester for et uforpligtende tilbud.