Hvilke muligheder findes inden for undervognsbehandling?
Der findes forskellige typer af undervognsbehandlinger. Nogle undervognsbehandlinger egner sig bedre end andre til bestemte biltyper. I sidste ende er undervognsbehandlinger en tillidssag, og det handler om at stole på den, der udfører behandlingen. Sørg for at undersøge markedet og forhør dig blandt venner og kollegaer.
For at vide hvilken behandling, der er bedst egnet til din bil, kan du med fordel spørge, om autoværkstedet har et sprøjteskema tilgængeligt til din bil. Et sprøjteskema er din garanti for korrekt behandling, fordi den er en specifik guide til, hvordan bilen er komponeret. Når bilen skal behandles, er målet at nå ind i alle hulrum og afkroge, og her vil et sprøjteskema gøre automekanikeren opmærksom på, hvor han/hun særligt skal tillægge fokus.
Forskellige behandlinger
I Danmark udbydes undervognsbehandlinger af mange forskellige producenter, og de bedst kendte tæller mærker som Pava, Dinitrol og Suvo. Der findes både voksbehandlinger og lakbehandlinger. Nogen foretrækker ét mærke foran et andet, men det vigtigste er, at bilen sikres mod rustangreb.
Dinitrol er for eksempel vandbaseret og har derfor en anden finish end Pava, som baserer produkterne på olie. Nogle mener, at Suvo markerer sig på grund af en god indtrængningsevne, men igen handler det endelige valg af behandling om præference og anbefalinger, som i dette tilfælde godt kan være værdifulde at følge.
I forhold til valg af undervognsbehandling kan det godt betale sig at lægge ekstra penge i potten, fordi det er arbejdet og ikke produktet, der er vigtigst.
Pas på kvaksalveri
Der har været flere sager i medierne, som har omhandlet undervognsbehandlinger, som faktisk har vist sig blot at være et falskt materiale, der er blevet sprøjtet på, som ikke har nogen effekt. Skrækhistorierne er alvorlige, fordi rusten på denne måde vil sprede sig, mens man som bilejer er uvidende. Dette kan naturligvis være farligt, hvis rusten påvirker en vigtig komponent på bilen. En undervognsbehandling skal foretages af kompetent personale, der har erfaring og kender de forskellige bilmodeller ind og ud – bogstaveligt talt.
Mulighed for garantiaftale
Der er mange leverandører af rustbehandlinger. Nogle steder kan du få lavet en garantiaftale, hvor det kræves, at du får lavet rustbehandling på nogle bestemte tidspunkter. Ellers ryger garantien.
Har du en garantiaftale med dit autoværksted, har du mulighed for at få din bil behandlet, hvis rusten skulle komme før tid eller på baggrund af afskalninger af behandlingen. De forskellige typer af undervognsbehandlinger vil alle miste virkning efter et stykke tid, men skulle dette ske før, det er tid til garantibehandling, så er du altså sikret.
Muligheder hjemme i garagen
Du kan foretage visse behandlinger hjemme i garagen eller i indkørslen. En anden form for rust er nemlig den velkendte flyverust, som gør sig bemærket, fordi det er jernpartikler, der sætter sig i bilens overflade og kan give et grimt udseende. Du kan enten få dit bilcenter til at håndtere den flyverust, der måtte sidde på bilen, men du kan også gøre noget selv. Start med at undersøge, om flyverusten kan fjernes med en negl. Hvis ikke, må du finde petroleum eller terpentin frem.
Fugt en klud med ét af de to produkter og fordel dette på bilen. Herefter behandler man med 10% oxalsyre, som skylles af med rigelige mængder vand. På denne måde vil du kunne fjerne flyverusten på en sikker måde. Vær opmærksom på, at oxalsyre er et kemikalie, så tag handsker og eventuelt en maske på. Sidste trin er at behandle bilen med en god omgang lakpleje.
Læs også: Om gevindundervogn og støddæmpere