Undgå dyre overraskelser ved nybyg

Nybyggeri er mange kommende boligejeres drøm. Fejlberegninger og dyre overraskelser er derimod enhver nybyggers mareridt.

I mange tilfælde viser et nybyggeri sig lidt dyrere end først antaget. Derfor er det essentielt med at godt budget.

Et budget skaber overblik

Når man lægger sit budget, tager det udgangspunkt i det finansielle beløb, man har til rådighed. Det er typisk de penge, man kan låne i banken.

Da dit budget tager udgangspunkt i netop bankens tilbud, er det også vigtigt, du har dem med i processen, hvis f.eks. dine budgetter skrider.

Budgettet indeholder alle de udgifter du har i projektet, men der kan naturligvis opstå uforudsete omkostninger, når der bygges. Sådanne udgifter er typisk ting som kloak inspektion eller skred i budgettet på grund af håndværkeraftaler, der var dyrere end forventet – ligesom flere glemmer at et budget også skal indeholde ting som møbler og hvidevarer, og altså ikke udelukkende omkostninger til selve byggeriet.

Da det er helt normalt at budgetter kan skride, er det en god idé at indlægge en buffer, så der er et økonomisk råderum at benytte sig af.

Når man lægger budget, bør man desuden forholde sig til de faktiske markedspriser og ikke falde i fælder, fordi man tror, man kan få rabataftaler eller særlig god indkøbspris. Et budget bør afspejle virkeligheden og aldrig fornemmelser.

Husk det er en proces

Når man er nybygger, er man tvunget til at lægge sit budget, inden byggefasen starter. Derfor bør man også huske på, at budgettet er at styringsværktøj og ikke et facit.

Netop fordi man er i en proces, må man hele tiden justere sine budgetter og af og til gøre sig til- eller fravalg, som kan være svære. Det er vigtigt ikke at give op, når man er i processen, men tage de enkelte ting løbende.

Man kan desuden overveje, om man som nybygger skal vælge at lade en totalentreprenør stå for byggeriet mod en fastpris. Denne kan virke høj, men det er sjældent, man som privatpersoner kan få samme aftaler hos håndværkere i forhold til timepris og ikke mindst den pris, man skal betale for materialer.