3 gode råd til indretning af hjemmekontoret

Når man arbejder hjemmefra, får man en masse frihed. Man kan blot stå op og begynde på arbejdet med det samme – ikke noget med at bruge tid på transport til arbejdspladsen i form af forsinkede toge, overfyldte busser og lange bilkøer. Man kan helt selv skabe sine arbejdsrammer, og derfor kan man også sætte sit eget præg på hjemmekontoret.

 

Dog betyder arbejde i privaten også, at man kan have sværere ved at adskille arbejde og privatliv, hvilket kan gøre arbejdspræstationen mindre effektiv. Dette kan forbedres ved at dedikere et helt rum i hjemmet til arbejde i form af et hjemmekontor. Men hvordan indretter man så dette kontor på bedst mulig vis? Det får du tre gode råd til her.

 

Fokus på det praktiske og arbejdsstillinger

Når man skal indrette et hjemmekontor, er det vigtigt at have det praktiske i fokus. Dette gælder de helt basale dele som skrivebord, kontorstole, computer, printer, scanner og opbevaringsplads. Disse dele skal have en helt central plads i indretningen, og det er en god idé at implementere disse elementer i rummet først. Herefter kan man begynde på den lidt sjovere del af indretningen.

 

Arbejdsstillingerne er supervigtige. Sidder man ikke godt, vil man hurtigt få ondt i hånden, hovedet, ryggen, lænden eller nakken, hvilket selvfølgelig ikke er optimalt. Sidder man ofte i dårlige arbejdspositioner, kan dette faktisk give varige mén. Derfor skal man købe nogle gode møbler. Her er det især skrivebord og kontorstole, der bør være i god kvalitet. De bedste kontorstole og skriveborde, man kan købe, er dem, hvor du har mulighed for at indstille dem efter dine behov.

 

Placer gerne skrivebordet ved et vindue

Hvis du ønsker at udnytte rummet mest optimalt, vil det være godt at placere skrivebordet ved vinduet. Herved får du masser af naturligt lys i løbet af dagen. Dette kan være med til at fremme din produktivitet og kreativitet, da lys hjælper på humøret. Derudover giver det dig mulighed for at tage små pauser i løbet af dagen, hvor du blot bruger et øjeblik på at kigge ud af vinduet. Dette kan være yderst givende, hvis du er gået i stå i dine arbejdsopgaver.

 

Spar penge og køb brugt

Det behøver ikke at koste en formue at indrette et arbejdsværelse i privaten. Du kan sagtens skabe en effektiv arbejdsplads med få midler, og dette kan du blandt andet gøre med brugte møbler. Genbrug er supermoderne for tiden, og dette er med god grund. Her gør du noget godt for miljøet, og du får unikke møbler til billige penge. Derudover har brugte møbler ofte en vis personlighed og charme, som er svær at genskabe i spritnye møbler.

 

Du kan købe brugte kontorstole, hæve/sænkeborde og meget mere hos 3R Kontor. Her er du sikker på, at kvaliteten af møblerne er god, da de rengøres, istandsættes og efterses inden købet.

 

Skab en rolig atmosfære

Langt de fleste arbejder bedst i rolige omgivelser. Derfor gælder det om at få skabt en rolig atmosfære i kontoret derhjemme. Dette kan gøres gennem en simpel indretning uden alt for meget rod. Det kan også gøres gennem rummets farvevalg. Vælg gerne hvide vægge, der får rummet til at virke større, eller rolige farver, der skaber spil på en blid måde. Hertil er tæpper på gulvet, flotte billeder på væggen og skønne planter en god tilføjelse.