5 sikre tegn på at du skal skifte dine vinduer

Du kan være nok så flittig med at pleje og vedligeholde dine vinduer, men uanset hvad, holder de ikke for evigt. Reparation af vinduer kan være en mulighed i flere tilfælde, hvor der blot er tale om almindeligt slid, men oplever du følgende tegn, kan det være værd at overveje en komplet udskiftning.

  1. Du oplever træk fra dine vinduer

I Danmark har vi ofte kølige årstider og kolde aftener. Derfor kan det være ubehageligt, når det trækker fra dine vinduer. Men hvordan bekræfter du, at vinduerne er utætte? Simpelt: du kontrollerer blot vinduet fysisk og kan ved tvivl tænde et stearinlys foran vinduet og se på flammens gang. Hvis den står stille, er alt vel, men bevæger den sig, er det et tegn på træk.

  1. Din varmeregning vokser fra dig

Når varmeregningen stiger, beslutter folk sig ofte for at der skal ske noget med vinduerne.  Oplever du, at din varmeregning vokser, uden at du ændrer på dine vaner og rutiner i huset, så kan det skyldes dine vinduer.

Man anslår, at man sparer 3-5000 kroner ved at skifte til energivenlige ruder i en villa.

  1. Du har dug på indersiden af dine vinduer

Har du dug nederst på din rude på den indvendige side, skyldes det, at der er for fugtigt i boligen eller at ruden er dårlig til at isolere.

Er der fugtigt i din bolig, kan de skyldes alt fra badevand, sved, varme og tørring af tøj, hvilket du kan kompensere for ved at lufte ud 3 gange dagligt af cirka 10 minutters varighed.

Er duggen opstået, fordi ruden isolerer dårligt, så skal der ikke åbnes for nogle vinduer, de skal derimod skiftes.

  1. Træet ved dine vinduer er råddent

Træet ved dine ruder kan let blive påvirket af vores hårde klima her nordpå. Du bør derfor ofte kontrollere træets tilstand ved at stikke en syl ind i det med en forsigtig hånd. Afhængigt af hvor langt sylen glider ind, kan du bedømme træets tilstand. Synker sylen:

  • 1-3 mm ind: Træet er sundt og i fin stand.
  • 3-6 mm ind: træet kan være beskadiget af råd. Overvej udskiftning eller skift rådne komponenter.
  • 6-xx mm ind: Træet er gennemsyret af råd og kræver udskiftning.

 

  1. Maling revner og skaller

Ser du maling med revner samt afskalling, så er det tit tegn på fugt. Sørg for at male dine vinduer igen for at holde dem pæne, men skift dem helt, hvis du ofte er nødt til at finde penslen frem.