Energivenlige renoveringer
Renoveringer af hus koster knaster, men investerer du i det rigtige, så kan det hurtigt tjenes ind i boligværdien. Med de rette renoveringer kan du forøge husets værdi og samtidig spare penge på varme- og elregningen.
Nogle gange trænger huset til at blive renoveret. Et nyt look kan være forfriskende, men det er ikke altid lige billigt. Når du skal renovere dit hus, så er det en investering. Og det gælder om at investere rigtigt. Renoveringerne kan både forøge husets værdi, ligesom det kan give besparelse på de månedlige udgifter. Du kan herunder læse mere om renoveringer, der kan gøre både dig og din bolig en tjeneste.
Spar på varmen med et nyt tag
Dit tag udsættes året rundt for blæst, sol, regn, sne og frost. Taget er nødvendigt for din boligs sundhed. Hvis dit tag er slidt og er i fare for at blive utæt, så kan det være aktuelt at få skiftet tag. Det kan også være, at du står overfor en større ombygning eller renovering, men ikke ved, hvilken type tag, der passer til netop din bolig.
Skal du have lagt et nyt tag, kan du spare penge. Langt størstedelen af varmen i din bolig siver nemlig ud gennem loftet og taget, og hvis taget derudover er slidt, så bliver varmeregningen noget større end nødvendigt. Når du lægger et nyt tag på dit hus, så er det derfor en god idé at sørge for at isolere korrekt. Efterisolering kan mærkes på varmeregning, og det kan altså være en af gevinsterne ved at renovere og skifte tag på din bolig.
Har du allerede bestemt dig for at skifte tag. Men du er ikke helt sikker på om det skal være beton, eternit, skifer eller anden slags? Der findes en række løsninger, når det kommer til nye tage. Det er her vigtigt, at dit nye tag passer til husets udtryk og dets historie. Det kan være svært at vide, hvilken tagkonstruktion der passer til dit tagprojekt. Derfor er det vigtigt at få fagmænd til at vurdere dette.
Taget kan både give dig et nyt eksklusivt look med blandt andet skifertag, eller du kan vælge at gå den miljøvenlige vej med eternittaget. Alt efter tagprojektets løsning så er én ting dog sikkert ligegyldig tagtype. Du kommer med den rette tagtype og den rette isolering til at spare penge på varmeregningen samt husværdien forøges.
Solceller til det nye tag
Investerer du i et nyt tag, kan du tage steppet videre og gøre din bolig energirigtig med solceller. Solceller til dit tag er en vedligeholdelsesfri investering, og det gør det muligt for dig at producere din egen elektricitet til boligen. Solceller på taget giver gode store besparelser på elvarmen, og gør samtidig huset mere attraktivt ved et eventuelt salg. De giver dig et mere energirigtigt hus, og du opnår tilmed en økonomisk gevinst.
Solceller er en fantastisk investering for en husejer. Du sparer virkelig mange penge ved selv at producere elektricitet, og den strøm du ikke selv benytter, kan du sælge videre til det offentlige elnet. Solceller kan levere gratis strøm til din bolig i 30-50 år.
Giv din bolig karakter med nye vinduer og døre
Vinduer og døre lægger du mærke til ved første øjekast, når du træder ind i et hus. Det irriterer typisk husejeren, hvis de er gamle og nedslidte. Derudover trækker nedslidte vinduer og døre ned i husværdien.
Mange danske huse lever ikke op til de strenge krav, der i dag stilles til vinduernes og dørenes isoleringsevne. Står du derfor i en situation, hvor dine vinduer og døre skal udskiftes, så kan du gøre det energivenligt og endda spare penge. Husets varmetab driver nemlig ikke kun ud gennem loft og tag. Varmetabet er også stort gennem husets døre og vinduer. Energiruder kan spille en vigtig rolle for dig, når dit energiforbrug og husets CO2-udledning skal sænkes. Energirigtige ruder og vinduer kan være en god investering, da det både giver et markant lavere varmeforbrug og et meget sundere indeklima.
Energirigtige vinduer og døre er designet således, at solens gratis stråling bibeholdes i rummet, samtidig med at husets varme reflekteres i glasset og dermed bliver i huset.
Vinduer og døre er i dag indbygget med friskluftsventilation, så du kan lufte ud uden at åbne vinduet. Daglig udluftning er vigtigt, da det nedsætter risikoen for husstøvmider, skimmelsvamp og kondens.