Fordele og ulemper ved selvsalg
Skal du sælge din bolig og vægter mellem at sælge gennem ejendomsmægler eller tage sagen i egen hånd? Læs artiklen her og få rammerne for selvsalg tegnet tydeligt op!
Når man skal sælge sin bolig, er der mange forhold at tage i betragtning og en del forskellige muligheder for at opnå det ønskede resultat. Nemlig at din bolig bliver solgt hurtigt, effektivt og med størst muligt udbytte. En tilgang til boligsalget, som flere og flere får øjnene op for, er at gå uden om ejendomsmægleren og i stedet sælge boligen selv. Det er det, som i daglig tale bliver kaldt selvsalg.
Hvorfor selvsalg?
Grunden til, at et større antal af boligejere vælger at blive selvmæglere, handler selvsagt om de store økonomiske besparelser, som i mange tilfælde følger med. Det kan nemlig være rigtig billigt, når man skærer mægleren fra og tager sagen i egen hånd.
Hvor meget kan du tjene?
Et mæglersalær lyder typisk på 100.000 kr. Det varierer dog de forskellige boligsalg imellem, da salæret oftest ligger på 1 til 6% af salgsprisen på ejendommen. Det er altså 100.000 kr., som du kan tage i egen lomme, hvis du vælger en anden løsning. Næsten! Selvfølgelig kan du ikke sælge din bolig kvit og frit uden en ejendomsmægler, og hvor meget du kan spare afhænger af den individuelle situation.
Når nøglerne skal overgå til nye ejere, er det altså besparelser på mellem 20.000 og 40.000 kr., man ser på. Efter alle udgifter er skåret fra, er det nemlig i princippet det, du betaler mægleren for selve salget af boligen. Hvor meget du spare afhænger af egne kvalifikationer og interessen fra mulige købere.
Brug de fordele som du allerede har på hånden
De forhold, som man tit ser gør sig gældende i forhold til salg af bolig, er:
- Beliggenhed
- Boligens stand
- Markedsføring
Ved man at ens ejendom har en god placering, har man nyligt renoveret, eller kan man stå inde for standen af ens bolig, kan der være store besparelser at hente. Man skal dog tage i mente, at når man vælger ejendomsmægleren fra, står man selv for salgsprocessen, med alt der følger med. Derfor skal man sætte sig ind i, hvad mægleren egentlig laver, da de opgaver nu vil tilfalde en selv.
Det betyder, at egne evner kan have en rolle at spille. Er man eksempelvis god med et kamera og skarp til at redigere billeder, kan man spare pengene, som ellers ville være gået til en professionel fotograf. Har man et bredt netværk og gode salgsforhold, kan man eventuelt spare en del penge på markedsføringsbudgettet.
Dokumentation
Yderligere skal man tage i betragtning, at der er nogle dokumentations- og rapport krav, som gør sig gældende i processen. I forhold til disse elementer kan det være en god idé at alliere sig med en boligadvokat, som er specialiseret inden for de kriterier, der skal opfyldes.
Selvsalg – hvordan?
Men hvordan sælger man så helt konkret selv? Og står man hundrede procent på egne ben? Hos selvmægler.dk kan du hente hjælp til selvhjælp og nemt komme i gang med salget af din bolig. Så om du vil sælge din villa, rækkehus, ejerlejlighed m.fl., er der altså råd at hente. Det er bare med at komme i gang!