Skal du have nye vinduer? Se dig for og vælg de rigtige
Vinduer er ikke bare vinduer. Det vil man opdage, hvis man begynder at undersøge, at få nye vinduer til sin bolig. Der findes et hav af forskellige slags, og det er med at holde tungen lige i munden. Et af de steder, du skal være opmærksom, er, at du skal vælge nye vinduer, der passer til din bygnings arkitektur. Hvis ikke vinduerne passer, kan hele huset komme til at se ud som om, der er noget galt. Det er derfor vigtigt at finde den rigtige stil til din bygning.
Energivinduer – spar penge
Når du ser på hvilke typer ruder, du skal have i din bygning, er det især her, du skal se dig for. Det er her, der potentielt kan være rigtig mange penge at spare på din varmeregning. Det kan også betyde et betydeligt bedre indeklima, hvilket kan forbedre din sundhed. Der kan på den måde være flere rigtig gode og fornuftige grunde til at få nye vinduer. Energiruder er de ruder, der er allerbedst for din varmeregning, da det er de ruder, der holder bedst på varmen. Det gør de blandt andet ved at reflektere den infrarøde varmestråling, så varmen bliver i boligen. Energiruder og gamle bygninger med speciel arkitektur går bare ikke altid hånd i hånd. Men du kan snyde dig til at få det gamle look, ved for eksempel at tilføje såkaldte snydesprosser, som bliver limet på. På den måde går du hverken på kompromis med stil eller energirigtige løsninger. Læs mere her om dine muligheder for energiruder.
Brugte vinduer?
Hvis det blot er en enkelt rude, du skal have skiftet ud, og det er nogle bestemte ruder, du skal bruge, men de ikke laves mere, så kan du i stedet for at få skiftet det hele ud, nøjes med at se om du kan finde ruden brugt, og på den måde undgår du at skifte det hele, hvis resten ellers er i god stand.