Fordele ved forældrekøb

Du har garanteret hørt om de nok så populære forældrekøb. Snakken går på, at et forældrekøb både medfører fordele for forældre og barn, men hvad holder egentlig vand? Læs med i denne artikel og bliv klogere på forældrekøb.

Hvad er forældrekøb?

Et forældrekøb går ud på, at man køber en ejerbolig, som man udlejer til sit barn. Dette betyder, at børnene betaler husleje til deres forældre. Typisk ses forældrekøb brugt på de små lejligheder i større byer.

Her er lejlighederne nemlig dyre, og det kan være svært for barnet selv at finansiere et boligkøb. Den økonomiske fordel for forældrene kommer til udtryk på den måde, at forældrene kan tjene penge på boligen som en følge af skattemæssige fordele.

Barnet får tag over hovedet

Da forældrekøb kan være svære at blive kloge på, kan det være en god idé at få en advokat med i processen. På den måde er du sikker på, at alting foregår, som det bør. Bliver huslejen eksempelvis sat for lavt, kan det ende med at give skattesmæk.

En fordel, som dog er nem at forstå, er, at barnet får tag over hovedet. Det er de færreste unge, der har råd til at købe en lejlighed i en by som eksempelvis København. Derfor kan det være en kæmpe fordel, at forældrene køber lejligheden, og barnet blot betaler en husleje, som svarer til markedslejen.

Hjælp dit barn videre i livet

Ligesom der for barnet er en økonomisk såvel som praktisk fordel, gælder dette naturligvis også for forældrene. Her gælder det økonomiske aspekt de skattemæssige fordele, mens det praktiske aspekt gælder, at man naturligvis altid vil hjælp sit barn.

Der kommer et tidspunkt i de fleste børns liv, hvor de får lyst til at flytte hjemmefra. Står dit barn i denne situation, kan det være enormt befriende rent faktisk at kunne hjælpe i stedet for at se dit barn blive mere og mere frustreret over, at han eller hun stadig bor hjemme.

Allier dig med en ekspert

Står du overfor at foretage et forældrekøb, kan det være smart at alliere dig med en ekspert på emnet. Selvom der er en mægler med inden over, kan det nemlig være svært at blive klog på alle de dokumenter, der omhandler handlen og boligen.

Skal du have hjælp fra en ekspert, giver det derfor god mening at snakke med en boligadvokat. Denne advokat kan blandt andet gennemgå købsaftalen og være i dialog med banken og mægleren.

Tag jer god tid

Hvis I skal foretage et forældrekøb, bør I tage jer god tid til at kigge på de forskellige boliger. Omhandler det netop en bolig i København, kan I være sikre på, at der hele tiden dukker nye boliger op, der er til salg.

Er I tålmodige og grundige i jeres boligkøb, vil I sandsynligvis få så godt styr på markedet, at I ved, hvornår I står overfor en god handel. Sker dette for jer, handler det bare om at slå til. Der er nemlig mange mennesker, der rigtig gerne vil bo inde i København.