Når du skal ud på boligmarkedet for at finde dit drømmehus, tænker du måske ikke så meget over, at du også skal tage stilling til, hvem der engang i fremtiden skal arve boligen. Faktum er, at de fleste boligkøbere har så meget om ørerne, at de ikke altid bruger kræfter på at undersøge, hvad der sker med deres bolig i tilfælde af, at den ene ægtefælle dør, eller ægteskabet bliver opløst.

I denne artikel vil vi fortælle dig om de elementer, som du skal være opmærksom på, når du ønsker at sikre dit boligkøb – også i fremtiden. På den måde kan du nemlig danne dig et overblik over, hvad der skal ske med huset eller lejligheden i tilfælde af, at livet former sig anderledes, end du havde forventet.

Dan dig et overblik over arveklasserne

For det første er det en meget god idé, at du danner dig et overblik over arveklasserne. Disse fortæller nemlig en del om, hvem der eventuelt vil arve dig, når du dør. Arveklasserne ser således ud i Danmark:

• Første arveklasse er afdødes børn. Hvis du er gift fordeles din arv mellem dine børn og din ægtefælle.
• Såfremt der ikke er hverken børn eller ægtefælle, havner vi her i anden arveklasse, der består af afdødes forældre. Hvis forældrene er døde, arver afdødes søskende.
• Hvis der ikke findes arvinger i en én af de to ovenstående arveklasser, går vi videre til arveklasse tre. Her finder du afdødes bedsteforældre eller deres børn.

Som du kan se, er det specielt første arveklasse, du skal holde øje med, hvis du er gift eller bor sammen med en samlever. Ud fra denne vil det nemlig være sådan, at din ægtefælle vil arve dig sammen med dine børn. Det vil sædvanligvis ikke give store problemer i forhold til, at længstlevende kan blive siddende i boligen. Hvis du ovenikøbet opretter et testamente, kan du i endnu højere grad tilgodese din ægtefælle.

Er I gift eller ugift?

Det helt springende punkt i denne fortælling om arv i forhold til fast ejendom er spørgsmålet om, hvorvidt din partner og du er gift. Det er blevet mere og mere almindeligt at købe hus sammen uden at være gift, og det fører desværre til en del vanskeligheder, når den ene part dør. Hvis I ikke har sikret hinanden via et testamente, vil den længstlevende ægtefælle nemlig ikke arve noget som helst. Det vil afdødes børn derimod. Det betyder, at ægtefællen kan blive nødt til at flytte fra et hus, hvor han eller hun måske har boet i flere årtier, da huset tilfalder børnene. Her skal du være opmærksom på, at I kan oprette et udvidet samlevertestamente, hvor I sikrer hinanden på lige fod med gifte par. Det er en sund investering i fremtiden.
Læs også om fælleseje her

Du kan sidde i uskiftet bo

Hvis I er gift og har en bolig sammen, kan den længstlevende ægtefælle også vælge at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at han eller hun kan beholde hele arven. Men du skal være opmærksom på, at der er knyttet en række krav til at sidde i uskiftet bo. For det første skal den længstlevende ægtefælle passe ordentligt på formuen og må således ikke være ødsel. Og for det andet må ægtefællen ikke gifte sig igen. Såfremt han eller hun gør det, skal vedkommende skifte med arvingerne. Du skal også huske på, at den længstlevende hæfter for afdødes gæld.

Der er på den måde både fordele og ulemper ved at sidde i uskiftet bo. Og i mange tilfælde kan det langt bedre betale sig at oprette et testamente, hvor det gøres klart, at ægtefællen skal begunstiges.