Indret din bolig med den optimale belysning
Korrekt belysning og lamper kan ofte være en kompleks størrelse at arbejde med – og de forskellige rum, der er i din bolig, rummenes udformning samt din indretning af rummene kan stille helt forskellige krav til den helt optimale belysning i det pågældende rum. Desuden afhænger den optimale belysning ofte af, hvad du ønsker de enkelte rum, eller områder i rummene, skal anvendes til. Samtidig har de fleste et ønske om at de pågældende lamper, der er i hjemmet, er flotte, gode og passer ind i indretningsstilen.
Derfor er optimal belysning vigtigt
En god belysning i dit hjem er vigtigt for at fremme velvære, og hvis du bruger dit hjem som hjemmearbejdsplads, hvor du engang i mellem har behov for at kunne koncentrere dig, kan god belysning øge din produktivitet. Desuden kan en dårlig belysning være med til at give dig hovedpine, træthed, anspændthed samt irriterede øjne.
Gode idéer til indretning med god belysning
- En unik, charmerende og karakteristisk løsning på belysning kan være at vælge industrilamper tæt på Amager og Østerbro. Ved sådanne industrilamper kan du både bringe sjæl og historie ind i rummet, samtidig med at du får et behageligt lys i rummet.
- Det kan desuden være en god idé at vælge en god grundbelysning i rummets loft, som du kan få fra spotlights, pendler og loftslamper. Disse kan placeres midt i rummet eller fordeles hen over loftet. I denne forbindelse kan en smart løsning være at installere en dæmper, sådan at du nemt kan tilpasse lysstemningen i rummet.
- I en stue kan det være en god idé også at have bordlamper, gulvlamper og væglamper, som kan være en god måde at skabe iøjnefaldende detaljer i rummet. Du kan eksempelvis også vælge at skabe et læsehjørne i din stue, hvor du installerer en flot væglampe, bordlampe eller gulvlampe ved siden af en behagelig lænestol.
- Det kan desuden være en god idé at bruge LED’er, når du skal vælge din elpære i dine lamper i boligen. LED’er er som udgangspunkt dyrere, men til gengæld har de en lang holdbarhed og levetid i forhold til sparepærer, hvorved de kan opveje ekstraudgiften i det lange løb.
- Herudover er det smart at udnytte de naturlige lyskilder i dit hjem, ved at sørge for at trække dine persienner, rullegardiner eller gardiner op eller ned efter behov. Endvidere reflekterer lyse vægge det meste af det naturlige dagslys, hvorved du nemt kan udnytte lyset.