Indret med træ i dit hjem

Træ er trendy! Rigtig mange har fået øjnene op for træets mange anvendelsesmuligheder i indretningssammenhæng, og flere og flere tager naturens materialer med ind i hjemmet. Træ er fantastisk til at bløde rummet op og skabe harmoni og ro. Materialet er holdbart og kan bruges i alle rum, skabe kontrast eller give kant. Træ kan også bruges som et gennemført tema i et eller flere rum, eksempelvis ved at udskifte loftet med trælofter, høvle de oprindelige trægulve ned og fuldende looket med møbler i træ. Et unikt plankebord fra WoodWolf kan give et varmt og autentisk look i en stue.

 

Noget af det, som gør træ til et populært materiale, er træets evne til at ældes sammen med dig. Det er charmerende at betragte træets levende egenskaber. Du vil opleve, at lys, fugt, slid og helt almindelig brug forandrer træet løbende, men det bliver kun endnu smukkere med tiden. Træet i sig selv er et kunstværk, der forandres og formes af tid og miljø. Du kan opleve følelsen af, at huset lever og ånder sammen med dig.

Hvordan kan jeg bruge træ i min bolig?

Et godt råd til dig, som ønsker at bruge træ i indretningen, er at spare på den hvide maling. Det er næsten en skam at male et flot plankegulv eller et smukt træloft over med hvid maling. Overvej, om du, i stedet for at svinge penslen, kan behandle dit træloft eller dit gulv. På den måde undgår du også at belaste miljøet unødigt, og du udnytter de materialer, som allerede er tilgængelige.

 

Brug forskellige træsorter. Mørkere træsorter som mahogni eller valnøddetræ kan give et robust og roligt udtryk, hvorimod lysere træsorter som bambus eller egetræ kan skabe et lettere og mere mildt rum. Du kan blande træsorterne i samme rum eller vælge én type. På den måde kan du frembringe præcis den stemning, du ønsker at have i det pågældende rum.

 

Vær nysgerrig, og tænk i nye baner. Du kan sagtens bruge træ i køkkenet, på badeværelset eller i bryggerset. Hvis du vil starte i det små, kan du eksempelvis indrette dig med skamler og kurve på badeværelset, flettede frugtkurve og bambusskåle i køkkenet, opbevaringskasser eller en lille bænk i bryggerset. Der er rigtig mange muligheder for at skabe præcis det look, du kunne tænke dig. Vær kreativ, og søg eventuelt inspiration i naturen, hos dine venner og i bøger og blade.