Klimavenlig opvarmning med en varmepumpe

Ønsker du at energioptimere dit hus og spare penge i fremtiden? En af de måder man kan spare mange penge på, er ved at kigge på sin varmeforsyning. Ønsker du et supplement til din elvarme eller at udskifte din primære energikilde til noget mere klimavenligt, er en varmepumpe en god løsning.

Ifølge El-Center Vest ved Holstebro og Struer kan du spare op til 60% i forhold til traditionel elvarme. Hvis du anvender andre energikilder f.eks. olie eller naturgas, kan du spare op til 75% af dit varmeforbrug. Varmepumpen bruger en smule energi for at fungere, men den producerer til gengæld 5 gange så meget, som den bruger.

Varmepumpen er en større investering, men besparelserne i dit øvrige elforbrug gør det muligt at tjene investeringen ind indenfor 2-5 år. Varmepumpen holder i 20 år og er dermed en fornuftig investering, du vil få et stort udbytte af. El-Center Vest tilbyder to forskellige slags varmepumper.

Varmepumpe luft til luft

En luft til luft varmepumpe kan dække mellem 30-50 procent af husets varmebehov. Det er vigtigt, at pumpens indendørs enhed bliver placeret rigtigt i huset for at udnytte varmen optimalt. Det er også nødvendigt, at du har mulighed for, at lade husets døre stå åbne når der skal varmes op. Derfor kan det være en god idé at søge hjælp og rådgivning hos en forhandler.

Luft til luft varmepumpen har også en udendørs enhed. Det er en god idé, at placere den hvor der kommer varme fra vintersol og mindst 30 cm over jorden, så den kan afrime uden at fryse fast.

Varmepumpe luft til vand

Luft til vand varmepumpen har også en enhed udenfor huset. Denne enhed indeholder en ventilator, der trækker luft igennem en varmeveksler. Det opvarmer vand i husets varmesystem og varmtvandsbeholder.

Pumpen kræver, at huset er rigtig godt isoleret og et sted at skjule den store udendørsenhed. Med en mellemstor bolig på ca. 130 kvadratmeter kan der spares ca. 10.000 kr. årligt, hvis varmepumpen udskiftes med et oliefyr.

Hvis du overvejer at installere en varmepumpe, er det en god idé at få rådgivning og hjælp til hvilken type, der passer bedst til din bolig. Det vil også kunne give dig et klart overblik over, hvor mange penge du kan spare årligt, og hvad din tilbagebetalingstid vil være.