Kniber det med huslejen? Sådan får du råd
Kniber det nogle gange med at få råd til huslejen, kan det være svært at komme ovenpå. Er du altid bagefter rent økonomisk, kan det fylde meget mentalt og gå ud over dit generelle humør. Så få betalt dine regninger, så de ikke hænger over hovedet på dig. Der er ingen, der bryder sig om at have kreditorerne hængende, hvorfor det altid er bedst at have styr på, hvad du har af udgifter og indtægter. Tjener du ikke nok til at få det til at løbe rundt, har du sat dig selv for dyrt.
Er der nogle ting, du kan skrue på? Fx flytte i en billigere bolig, sælge bilen eller i det hele taget skrue ned for dit forbrug. Der er nok mange ting, du kan gøre for at optimere dit budget, men er det kun en enkelt gang eller to, det kniber med betaling af husleje, er der heldigvis råd for det. Du kan snildt låne penge online til det, du lige skal bruge. Og der er ingen, der sætter spørgsmålstegn ved, hvad du skal bruge dem til. Det er du helt og alene selv herre over. Heldigvis for det.
Sæt dig i et hus, du har råd til
Vores bedste råd, når du skal ud at finde en ny bolig, er, at du sætter dig i noget, du råd til. Forstået på den måde, at det ikke udelukkende handler om at have penge til dine afdrag, men at du faktisk har et realistisk rådighedsbeløb, der gør det muligt for dig at leve og måske have råd til at få børn på et tidspunkt. Hvis de da ikke allerede er der. Du bør også have råd til at rejse og at have det sjovt. Hvis du ikke har salt til et æg, er det jo knap så fedt at have et stort, lækkert hus. Så er det lidt som et åbent fængsel. Du har ikke råd til at tage ud at spise eller gå i biografen.
Spil med på den økonomi, der er bedst for dig og din jobsituation. Det går ikke at sætte dig alt for dyrt, hvis du en dag står uden job og måske skal leve af dagpenge eller lønsikring, som ikke dækker det hele. Så sæt tæring efter næring. Det er virkelig en slidt floskel, men den holder. Og er du bare lidt fornuftig, gør du det ikke kun for din egen skyld, men også for din families skyld, så I kan have et godt liv sammen de næste mange år. For mange dumme økonomiske beslutninger kan nemlig hænge ved i mange år.
Er du i tvivl om, hvad du har råd til at sidde i, kan du altid tage et møde med din bank. Her vil din privatøkonomi blive gransket, og du vil få et billede af, hvad du har at gøre med. Det kan virke intimiderende, men ikke desto mindre er det nødvendigt for at få udstedt et såkaldt lånebevis, som du kan vise til en ejendomsmægler. Her står der angivet, hvad du kan købe for, så vedkommende kan se, at du er en seriøs person.