Når det er tid til at gøre haven forårsklar

Vinteren har sat sine spor, men vi ved også at efter vinteren kommer de smukke forårsmåneder, hvor også havearbejdet kalder. Der er en lang liste af gøremål, som først kan gøres når nattefrosten endelig er væk, men der er enkelte ting du kan forberede inden, hvis det kribler i dig for at få haven til at blomstre smukt.

 

Gør nye blomster klar ved at få dem til at spire indenfor i varmen

Ved at lade dine blomster spire i ro og mag uden at blive udsat for nattefrost, giver du dem en god start på livet. Brug flamingo-bakker med en god muldjord og lad dem stå et lunt sted med masser af lys. Når frosten er væk for alvor, har du små spirer, der er klar til at blive plantet ud.

 

Drivhuset

En god oprydning i drivhuset kan være en af de gøremål, du kan sætte i værk før frosten har forladt landet. Fyld op med ny jord, fej gulvet, smid gamle havehandsker ud og tjek at redskaberne er i god stand. Hvis du passer rigtigt godt på dine haveredskaber, kan de holde i mange år. Derudover kan det være en særlig god ide at tjekke kvaliteten af jorden du har brugt, måske du havde en dårlig høst sidste år, så er det nu, du kan tage dig tid til at finde det helt rigtige jord at supplere op med eller helt at skifte ud.

 

Grillen klargøres

Risten kan nemt rengøres inden for, men resten af grillen bør rengøres ude i det fri. Fej askerester ud og brug en stålbørste til at få gamle madrester væk fra bunden af grillen. Grilltangen og andre værktøjer trænger formentlig til en grundig rengøring, hvilket kan gøres i de tidlige forårsmåneder.

 

Terrassen rengøres

Henover vinteren kan stillestående vand have gjort at der har samlet sig alger på terrassen og så kan det være et virkeligt godt projekt at starte op tidligt. Det kan kræve arbejde over flere omgange for at få bugt med algerne. Udover at starte med at feje terrassen, kan du smide sand over fliserne og lade det ligge i en uges tid og så feje det væk – så skulle de værste alger gerne forsvinde med sandet. Fugerne på en fliseterrasse kan kræves ekstra fugesand ligesom terrasser af træ kan trænge til at blive behandlet med træ-maling specielt til formålet.

 

Dette kan du gå i gang med, når den værste frost er væk

Slå græsset. Mange vælger efterhånden at investere i en robotgræsklipper, der fungerer ligesom en robotstøvsuger. Den klipper bare græsset i stedet for at støvsuge stuegulvet. Det er en ret fin investering, hvis du ønsker at se din plæne trives hele foråret og sommeren. Matchbanker.dk kan hjælpe dig i gang, hvis du har brug for hurtig finansiering.

 

Indhegne bede. Selvom du endnu ikke kan plante dine frø i køkkenhaven, så kan du ret tidligt gå i sving med at indhegne bedet, hvis det er noget du ønsker. Ved at indhegne køkkenhaven begrænser du dyrs indgriben i dine madplaner. Sæt evt. net henover, nu du er i gang. Så forhindrer du også fuglene i at spise frøene når de bliver sået.

 

Male rækværk. Rækværk af træ bør behandles med maling, der beskytter træet mod vind og vejr. Du kan sagtens finde malerpenslen frem på en solskinsdag og få givet dit rækværk helt nyt liv.

 

Pudse vinduer. I den første tid af foråret, vil du formentlig få øje på at vinduerne trænger til en god omgang vinduespudsning. Solens smukke stråler får skidtet på ruden til at fremstå som skygger på himlen, men det er til gengæld én af de ting du kan bruge en smuk solskinsdag i det tidlige forår på at få klaret. Hvis der er frost i luften, kan det være en god ide at putte noget sprit i vandet, så det ikke fryser på ruden inden du får tørret det af.