Renover soveværelset til fantastisk søvn

Soveværelset er kendt som værende hjemmets mest private rum, da dette er stedet, hvor du har mulighed for at slappe helt af og falde til ro. Også derfor kan det netop betale sig at bruge ekstramange kræfter på indretning i soveværelset, herunder alt fra møbler til farver og nips. Men hvordan kan du skabe det perfekte soveværelse, som danner rammerne for velvære og fantastisk søvn?
I dette blogindlæg får du fem gode råd til, hvordan du indretter soveværelset – så du kan falde i søvn med stil hver eneste dag.

1. Rolige farver

Fantastisk søvnBliver du ofte fristet af at male væggene i spraglede, livlige farver? Selvom farver kan sætte liv og glæde på hverdagen, skal du altid være påpasselig med farvevalget, når det kommer til soveværelset.
For at skabe den helt rigtige rolige stemning er det nemlig vigtigt at bruge rolige, afdæmpede farver, når det kommer til soveværelset. Dette kunne for eksempel være hvide, grå eller brune farver.
Når det kommer til sengetøj, gardiner og møblement, er det ligeledes en god idé at holde sig til de enkelte farver. Vælg her flotte lyse farver, men vær ikke bange for at bruge en kontrastfarve et par steder i rummet. Dette skaber en god og naturlig balance uden at forstyrre krop og sind.

2. Invester i en god seng

Findes der noget som en drømmeseng, der skaber den perfekte støtte til kroppen? Sover du også som prinsessen på ærten?
Så er det måske på tide at investere i en god komfortabel seng. At finde den perfekte seng er dog en individuel sag, og det kan være svært at finde den helt ideelle seng, som danner rammerne for en god nattesøvn. At finde den helt rigtige seng afhænger nemlig meget af kropstype. Alle kroppe har nemlig forskellige behov, hvilket der skal tages højde for, når jagten efter en ny seng indsættes. Dog findes der en række hovedregler, som du kan følge, når du skal på sengejagt. Først og fremmest er det vigtigt at tage hensyn til sengens zoner.
Hvis man har former, såsom en fyldig bagdel eller brede hofter, så kan det anbefales, at man køber en madras med indbygget zoneinddeling. Lider du derimod af rygproblemer, skal du gå efter en topmadras med memory skum. Dette skyldes, at memory skum sørger for, at man ligger i en mere fast position, hvilket giver en god søvnkomfort til de, som har problemer med ryggen. Du kan læse meget mere om de forskellige typer af senge her.

3. Få møbler

For at skabe en rolig atomsfære i soveværelset anbefales det at indrette med så få møbler som overhovedet muligt. Dette skyldes, at et fyldt soveværelse ofte kan virke uoverskueligt, og denne atmosfære kan i værste fald gå ud over søvnen. Dog skal der selvfølgelig være plads til de nødvendige ting i soveværelset, herunder møbler som skabe, kommoder, senge og natborde.

4. Stemningsskabende belysning

Findes der noget så afslappende som en hyggelig, afdæmpet belysning? Belysningen har meget at sige, især når det kommer til soveværelset. Dette skyldes, at den rette belysning kan få os i sove-humør, hvilket kan resultere i, at vi falder hurtigere i søvn. Når du skal på jagt efter den perfekte soveværelsesbelysning, bør du derfor altid gå efter små lamper med rolig belysning, og som eventuelt kan dæmpes på kontakten. På denne måde kan du selv justere lyskraften, alt efter om du er i gang med at læse en bog eller ønsker at falde i søvn til det svage lys.

5. Nips skaber en hyggelig atmosfære

Selvom soveværelset er et minimalistisk rum, skaber det rette nips en hyggelig atmosfære. Mange bruger her planter som fine pyntegenstande til soveværelset. Foruden at sprede hygge er planterne med til at rense luften, så din soveatmosfære bliver friskere og sundere.
Derudover vælger mange at pynte soveværelset med billeder. Dette skaber ofte en personlig stemning, hvilket passer perfekt til det private rum, som soveværelset jo er. Nogle vælger her at portrættere familien, mens andre vælger at hænge plakater op. Hvad du foretrækker er helt op til dig, men gå efter gerne dine personlige interesser og behov.