Sådan bliver du mere miljøvenlig i din hverdag

Har du et ønske om at blive bedre til at tænke miljøvenlige løsninger ind i din hverdag, så du kan være med til at skåne planeten? Det er umuligt at gøre en kæmpe forskel, men du kan ændre så mange ting i din hverdag som muligt. Der er virkelig mange steder at starte, så det er bare med at starte der, hvor det er lettest og mest relevant for dig.

Vælg en elbil

Det er mere miljøvenligt at køre rundt i en elbil end i en bil, der kører på benzin eller diesel. Derfor hvis du kører meget i bil, kan du overveje at skifte din bil ud med en elbil. En elbil kan godt være dyrere end en almindelig bil, men til gengæld er den billigere at køre i. Hvis du vil se pris på elbiler, kan du kigge her.

Skær for så vidt muligt plastik fra

Du kan også forsøge at vælge plastik fra alle de steder, det er muligt for dig. F.eks. kan du købe et indkøbsnet i stedet for at købe en plastikpose, hver gang du handler ind. Det er både billigere i længden og mere miljøvenligt. Du kan også købe en drikkedunk i stedet for jævnligt at købe vandflasker af plastik. Du kan ovenikøbet få termodrikkedunke, der kan holde dit vand hjemmefra koldt i mange timer. Ligeledes kan du skære sugerør, plastikbestik m.m. fra.

Handl i genbrug

Hvis du handler mange af dine ting brugt, vil du også hjælpe til at skåne miljøet. Det er langt bedre at genbruge de ting, som vi allerede har produceret end at producere noget helt nyt. Du kan både købe tøj, køkkenredskaber, møbler og værktøj brugt. Der er stort set ikke det, som du ikke kan finde brugt på nettet, på et loppemarked eller i en almindelig genbrugsbutik.

Husk at slukke de ting, der ikke bliver brugt

Du kan også prøve at huske dig selv på hele tiden, at du skal huske at slukke lys, opladere og andre ting, der ikke behøver stå tændt, når du ikke bruger det. Så sparer du samtidig nogle penge på din elregning, hvis du bliver god til at huske det hver gang.

Spis mindre kød

Det kræver mange ressourcer at producere kød og derfor er det mere miljøvenligt at skære det fra så godt som muligt. Du kan f.eks. implementere 2 kødfrie dage om ugen som en start.