Skal du købe hus? Disse forsikringer skal du have styr på
Står du i en situation, hvor du har fundet drømmehuset og nu er nået til spørgsmålet om, hvilke forsikringer det er vigtigt at få tilkøbt med det samme for at kunne sove roligt om natten? I denne artikel kan du læse mere om forskellige forsikringstyper relateret til boligkøb- eller salg og blive klogere på, hvilke forsikringer der passer til netop dit behov.
Ejerskifteforsikring
En af de vigtigste forsikringer ved køb eller salg af bolig er en ejerskifteforsikring til en god pris. Denne forsikringstyper dækker de skader, som måtte opstå uden at være nævnt i den udarbejdede tilstandsrapport i forbindelse med boligskift. Som udgangspunkt tegnes forsikringen af dig som boligkøber, men fungerer som en gensidig forsikring af både køber og sælger.
Reglerne på området er, at sælger som udgangspunkt altid skal dække skader, der måtte opstå. Hvis uheldet er ude, er processen dog langt mere gnidningsfri, hvis der er tegnet en ejerskifteforsikring og du skal som køber nu have pengene udbetalt fra et forsikringsselskab, fremfor den tidligere ejer.
Husforsikring
Husforsikringen er som udgangspunkt kendetegnet ved at dække elementer, der ikke går ind under indboforsikringen. Groft sagt dækkes selve huset uden nogle genstande. Eksempler på situationer, hvor en husforsikring ville blive anvendt er ved skader fra vand, storm eller brand, samt skader ved hærværk og indbrud. Der er dog nogle undtagelser, der skal dækkes ved at købe en tillægsforsikring. Dette kan eksempelvis være skader forårsaget af svamp eller insekter.
Hvis dit hus er ved at blive bygget, dækker husforsikringen ikke elementer, der endnu ikke er blevet en integrereret del af huset. Dette kunne eksempelvis være byggematerialer eller huselementer (eksempelvis i køkkenet), der endnu ikke er monteret. For at dække disse elementer, er det nødvendigt at forsikre sig gennem en byggeskadeforsikring. Som nævnt er denne forsikringstype dog kun aktuel ved nybygning eller ombygning. Ønsker du at lære mere om de generelle muligheder i din bolig, kan du tage et kig på boligmag.dk.
Indboforsikring
Det er altid en god idé at oprette en indboforsikring, da denne dækker alle løse genstande som du ejer og har ved både tyveri/indbrud, samt skader ved vand og brand. Dertil dækker denne forsikring ikke nødvendigvis kun, hvis dine genstande befandt sig i din bolig, da uheldet var ude. Såfremt din cykel eksempelvis er forsvarligt låst, dækker indboforsikringen også, hvis din cykel er parkeret væk fra din bolig. Dertil kommer, at indboforsikringen faktisk også dækker tabt bagage ved rejser. Indboforsikringen fungerer ved, at du forsikrer dig op til et bestemt beløb – eksempelvis 500.000 kr. Inden man stifter forsikringen, bør man således tage stilling til, hvor stor den samlede værdi af alle genstande er. Sørg for at forsikre dig for et beløb, der overstiger værdien af dine genstande.