Tips til boligindretningen

Hvis indretningen er blevet lidt kedelig og trænger til et pift, så behøver du ikke nødvendigvis skifte alle stuens møblerne ud for at se resultater. Små tiltag kan nemlig gøre en stor forskel, så du med få midler kan forvandle stuen, så den kommer til at ligne et helt nyt rum. Start med at gøre op med dig selv om der er elementer af din nuværende indretning, som du ikke bryder dig om, for så ved du i hvert fald, hvor du skal tage fat. Og ellers så er der gode råd at hente her, hvis du bare vil pifte indretningen lidt op.

Sæt fut i indretningen med enkle midler

Noget som i de senere år har været skubbet lidt i baggrunden, er brugen af grønne planter i indretningen. Det er synd, for store grønne planter skaber liv i rummet. Mindre kan selvfølgelig også gøre det men prøv for eksperimentets skyld med en større plante og meget gerne et andet sted end vindueskarmen.

Et andet tiltag, som kan skabe lidt mere liv i stuen, er at udskifte de gamle, flade sofapuder. Køb eller sy i stedet for nye i friske farver og sørg for, at der er nok af dem. Hvis du har mange ting liggende fremme, så kan det være en idé at anskaffe en kommode eller anden form for lukket opbevaringsmøbel, så du kan gemme alle de ting væk, som ikke pynter, eller som ikke er i brug hver dag. Det skaber ro for øjet, når der ikke er for meget rod.

Giv væggen nyt liv med et vægur med løse tal

Store, bare områder kan godt give en følelse af, at der mangler noget. Det kan eksempelvis være på gulvet. Her vil et løst gulvtæppe være med til at skabe en følelse af rum i rummet f.eks. omkring sofaen eller spisebordet. En helt stor, tom og ensfarvet væg kan ligeledes suge rigtig meget energi fra rummet. Fladen kan brydes ved at hænge familiebilleder eller malerier op, men skal det være lidt mere specielt, så kan man i stedet for ophænge et vægur med løse tal. Det har samtidig et praktisk formål, da alle jo så kan se, hvad klokken er. Du kan sætte hvad som helst op i stedet for de medfølgende tal, så derfor er det muligt at gøre både væg og ur personligt.

Du kan finde et udvalg af vægure med løse tal hos webshoppen Bodeal.dk.