Tre små ting, der kan forbedre dit hus udefra

Det er let at blive revet med af vilde drømme og gode idéer, når man sidder og kigger i forskellige boligmagasiner og møbelkataloger. Du kunne for eksempel udskifte alle vinduerne. Eller måske skulle du lægge nyt tag? Desværre er en renovation aldrig omkostningsfri, og det er ikke altid man lige har pengene til at gennemrenovere hele huset. Men hvis du alligevel trænger til noget forandring, kan du sagtens give din bolig et nyt look med ganske små forandringer.

Dekorative emaljeskilte

Et lille dekorativt emalje navneskilt på din hoveddør eller postkasse kan virkelig gøre underværker for dit hus’ samlede udtryk. Det ser rigtig hyggeligt ud, og det kan samtidig være med til at understrege, at det er sjælfulde og venlige mennesker, som bor lige inden for døren. Du kan også få et emalje husnummer, der er en fin lille detalje, som sandsynligvis vil få folk til at kigge på dit hus en ekstra gang. Du kan købe emaljeskilte i masser af forskellige former og farver, så du kan garanteret også finde et, der passer lige til dig.

En pæn dørmåtte

Den primære funktion med en dørmåtte er naturligvis at holde snavs ude af huset, men hvis du vælger en med et flot motiv, kan måtten faktisk også se rigtig pæn ud. Den skal naturligvis kunne tåle at være ude i alt slags vejr, og den skal også være slidstærk, så selv de mest beskidte sko kan blive gjort rene. Nogle hjemmesider tilbyder faktisk, at du kan designe din egen dørmåtte, hvis du vil have noget mere personligt. På den måde har du altså frihed til at vælge et motiv, der passer lige til dig og dit hus. Du kunne for eksempel vælge et flot naturfoto fra en ferie eller noget andet, der har betydning.

Hyggelige potteplanter

Et par potteplanter foran din hoveddør kan være en rigtig fin detalje at tilføje til din have. Når du kommer hjem fra arbejde, er det rart at blive mødt af noget grønt, og du kan garanteret også hygge dig rigtig meget med at passe planterne. Det er naturligvis ikke alle arter, der kan holde til at stå ude hele året, men nogle planter kan faktisk klare sig ret fint i koldt vejr. For eksempel er krydderurter som persille og merian temmelig hårdføre, og så er det jo en ekstra bonus, at du også kan bruge dem i madlavningen.