Værd at vide om gummilister – en guide
Gummilister eller tætningslister – ja, kært barn har mange navne – men hvorfor er de egentlig så vigtige? Hvordan skifter man dem? Hvornår bør man skifte dem? Og hvilke gummilister skal man bruge? Her følger en lille guide til, hvad du bør vide om gummilister, før du går i gang. Gummi- eller tætningslister er et mindre, men vigtigt komponent til døre og vinduer. Ud over at de skåner de andre materialer såsom glas og træ med den bløde overflade, sørger listerne for at mindske træk udefra. På den måde mindskes temperaturudsving i hjemmet, og der sikres et stabilt og sundt indeklima. Gode gummilister kan dermed spare dig for unødige varmeregninger.
Sådan skifter du gummilister
Først og fremmest skal du tjekke, om de nuværende gummilister trænger til at blive skiftet ud, eller om de godt kan klare en tørn mere i terrassedøren eller vinduespartiet. Et godt gammeldags husmodertrick er at tjekke tætheden er ved at bruge et stykke papir. Første trin er at åbne døren eller vinduet, og sæt derefter papiret i klemme, dernæst lukker du døren eller vinduet i. Så hiver du i papiret – hvis der er god modstand, og papiret ikke giver sig, er de tætte nok, og du kan beholde listerne. Men hvis du kan trække papiret ud uden det store besvær, er det på tide at skifte gummilisterne ud. Du bør ligeledes tjekke, om trækket blot skyldes, at lukketøj og hængsler har rykket sig med tiden, da den større udskiftning dermed kan undgås.
Når du skal afmontere de gamle lister, er det vigtigt, at du får det hele med, og du kan med fordel bruge en limskraber til at fjerne de genstridige småstykker af lim og gummi. For at vurdere, hvilken type liste du skal have, hvad angår tykkelse og type, kan du bruge modellervoks til at lave et aftryk af sprækken mellem karm og dør eller vindue. Hvis det er nødvendigt at skære listen til før montering, er det næste skridt, ellers er den som regel til at trykke på plads, såfremt gummiet ”giver sig”, som det skal. Er det ikke tilfældet, skal du have en ny liste.
Hvilke gummilister skal du bruge?
Hvis dit lille forsøg viser, at du skal skifte, skal du være opmærksom på, at du vælger den rigtige type liste, hvad angår størrelse og materiale til netop dit vindue eller din dør. Som tidligere nævnt kan det være svært at vurdere, hvilke lister du skal bruge, da det afhænger af de specifikke vinduer og døre. Der findes forskellige typer, men de mest universelle er cellegummi, glasbånd, svampegummi og D-profiler. Det er de færreste, der har styr på forskelle og ligheder. Derfor kan du med fordel diskutere dette med en fagmand, før du køber dine gummilister. Profillageret har et stort sortiment af gummilister til vinduer og døre og kan hjælpe dig på rette vej.