Husejer? Husk at låse din cykel inde

At være husejer er skønt. Det er med garanti noget, som alle os med hus kan skrive under på. Selvfølgelig er der en masse områder, hvor man pludselig selv er ansvarlig, men friheden som følger med er også helt ubeskrivelig. Friheden til at indrette huset som man ønsker, samt ændre på forskellige ting opvejer lidt manglen på en vicevært, som man blot ringer til når vandhanen er utæt. Der er fordele og ulemper ved alt her i verden, en af de ulemper, som kan være ved at være husejer kunne være den øgede sikkerhed man skal have fokus på, hvis man har et hus der ligger lidt isoleret.

Den nye cykel blev stjålet – de fandt nøglen..

Dette er en personlig oplevelse, som jeg havde forrige sommer kun et par måneder efter at vi var flyttet i drømmehuset. Vi havde overtaget en mindre landejendom, hvor der var muligheder for renovering, noget som vi selv havde søgt.

Når man flytter i et nyt hus, så får man pludselig en masse nye muligheder, som man ikke havde mens man boede i opgangen i det centrale København. Mere plads var den mest mærkbare forskel, som helt afgjort var noget vi sætter stor pris på. Denne øgede mængde af plads gjorde at jeg personligt skulle have udlevet en af mine dagligdags drømme, som var at eje en racercykel. Dette var selvfølgelig også muligt i København, men udfordringen ved at bære denne op og ned fra lejligheden, samt begrænsningen man oplevede grundet de mange lyskryds gjorde, at jeg ville vente med at erhverve mig en racercykel til at vi flyttede væk fra byen.

Det blev så muligt efter at vi kom på landet, og noget af det første jeg gjorde var selvfølgelig at anskaffe mig denne racercykel. Når man bor på landet, så tror man mange gange at man er palle alene i verden, hvilket vi også havde fornemmelsen af.

Cyklen stod selvfølgelig et mindre skur, som lå lige op ad garagen. Dette skur havde vi låst af med en mindre hængelås, og eftersom at vi ikke havde boet her længe, så lå nøglen under potteplanten lige udenfor døren, hvilket set i bakspejlet måske ikke var den bedste idé.

Væk var den.. Så tog vi handling

Vi havde været til familie fødselsdag hele dagen denne dag, hvorfor vi først kom hjem sent om aftenen. Til vores store frygt, så stod døren til skuret åbent. Den største frygt var selvfølgelig at de var rendt afsted med min dyre, nyerhvervede racercykel, hvilket også var tilfældet.

Vi var dog heldige at det blev dækket af forsikringen, så jeg kunne købe mig en ny cykel. Men efterfølgende har vi så været nødsaget til at tage noget handling i forhold til at få dette låst inde på bedst mulige måde. Efter rådgivning fra forsikringsselskabet, så anskaffede vi os en god og solid lås til skuret, hvor nøglen efterfølgende blev hængt i et ny indkøbt nøgleskab, som ikke lige sådan er til at få op med almindelig kræft.

Efter at vi har valgt at anskaffe os dette, så har vi ikke oplevet problemer med uvedkommende gæster, hvilket vi selvfølgelig håber at være fri for! Så husk at passe på dine ting, der findes mennesker som desværre ikke kan kende forskel på dit og mit.