PCB er en forkortelse for polyklorerede bifenyler, som er betegnelsen for en samling kunstigt fremstillede klorforbindelser, der blev udviklet til industrielle formål i 1920’erne. PBC er blandt de allerfarligste miljøgifte som siden 1929 er blevet masseproduceret. Stoffes anvendtes tidligere blandt andet i byggematerialer.

Fra populært til farligt

Grunden til, at PCB blev et populært tilsætningsstof i industrielle produkter, er fordi stoffet har gode egenskaber både, når det gælder isoleringsevne og holdbarhed og, fordi det i tillæg er brandhæmmende. PCB er ikke blot ét stof. Det er betegnelsen for en række stoffer, der alle har de nævnte egenskaber. Stofferne er holdbare, fordi de er stabile både kemisk og fysisk. De er derfor også svære at nedbryde og optages desværre let i naturens organismer, hvor de hobes op i fødekædens forskellige led. Det har den konsekvens at PCB nu findes overalt på jorden. Ingen egne går fri, selv i Antarktisk er stoffet at finde i kvindernes modermælk.

Hvor farligt er PCB?

Der forskes stadig i PCBs sundhedsskadelige virkninger. De enkelte stoffers virkning er meget forskellig. Nogle PCB-stoffer har en anti-østrogeneffekt, mens andre har en østrogeneffekt. Men der er ingen tvivl om, at det i allerhøjeste grad er et stof, der har store skadelige følgevirkninger for både dyr og mennesker. Det er især på hormon-, nerve-, enzym- og immunsystemet, det gør stor skade. PCB optages i kroppen gennem indtagelse af fødevarer, men også gennem indånding. Det er især i havets fødekæder og havmiljøet, at PCB er et stadig stigende problem. De sundhedsskadelige virkninger ved indtagelsen af PCB kommer an på dosis og type af stof. Men det er veldokumenteret, at det følgende kan være en konsekvens af PCB:

• Kræft
• Forstyrret hormonbalance
• Svækket immunforsvar
• Forstyrrelser i børns udvikling
• Nedsat forplantningsevne

Undersøgelser har også vist at PCB-stofferne kan være medvirkende årsag til overvægt og type to diabetes. Langtidsophobninger af stofferne i kroppen kan også sættes i forbindelse med leverskader og skader på skjoldbruskirtlen.

Ved renovering mm.

Fordi PCB er så sundhedsskadeligt og har så stor effekt på naturen, ligger det højt på listen over farligt affald. Hvis man skal renovere et hus, der er opført eller tidligere er blevet ombygget eller renoveret mellem årene 1955 og 1977, skal man derfor screene det for PCB inden arbejdet påbegyndes. Produkter der indeholder en mængde PCB på 50 PPM (= 50 mg/kg) eller derover betragtes som farligt affald og skal behandles og bortskaffes efter helt særlige regler. Byggematerialer, der indeholder PCB, skal indberettes til kommunen, når det skal bortskaffes. Bortskaffelse af termoruder, der er fra 1977 eller før, skal ligeledes meldes, da de har en øget risiko for at indeholde PCB.

Hvor anvendtes PCB mest?

Mellem 1950 og 1977 blev PCB brugt som brandhæmmende middel, smøremiddel og som blødgører bl.a. i fugemasse. Det var meget populært i byggesektoren og anvendtes både i bygningsfuger, til forsegling og fugning af vinduer og døre, omkring altanelementer, mellem betonfacadeelementer og til fugning af andre betonelementer. Derudover blev det anvendt til maling, puds, gulvmaterialer, linoleum, beton, fliseklæb, tæpper, fugebånd mm.

PCB i boligen

I boligen er det som hovedregel kun, hvis der er mistanke om PCB i forhøjede koncentrationer, at man skal reagere. Forskere mener ikke, at et hus bliver sundhedsskadeligt at bo i, fordi det indeholder PCB-holdige byggematerialer. Den fare, der umiddelbart er størst i forbindelse med PCB i boligen, er ved renovering. Skal man for eksempel skifte et vindue med en PCB-holdig fuge, skal man være meget opmærksom på ikke at indånde støvet fra fugen samt på ikke at have hudkontakt med materialerne. Kroppen skal naturligvis så vidt muligt ikke i kontakt med PCB, da der er alvorlig grund til at være bekymrede for stoffernes virkning på lang sigt.